Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

6 ting vi vil spise i november

Vi står med støvlesnuderne plantet mod vintersæsonen, men fortvivl ikke, for selv om grøntudvalget indsnævres, så byder hver måned på en specialitet, der er særlig velsmagende lige nu. Læs, og spis med.

Nyt om mad
FOR ABONNENTER

Oktobers massive halloweenfejring har fået os tæt på mætningspunktet, hvad angår græskar, men i sæsonkøkkenet er november sidste chance. Græskarret, som fås i mange former og farver, er i familie med squash og er egentlig et bær, der kan vokse til enorme dimensioner. Det runde orange hokkaidogræskar er det mest udbredte, men i de senere år er også det pæreformede butternutgræskar blevet mere tilgængeligt. Græskar er fyldt med kalk og magnesium, der styrker dine knogler, og C- og A-vitamin, der kan hjælpe dig med at styre uden om de værste vintersnuer. Sylt dem, eller brug dem i fermenteringer, og du glædes over den gavmilde solgule klat, græskarret kan bidrage med på en middagstallerken. Også i det søde køkken kan du finde anvendelse for græskarret. Tænk blot på amerikanernes populære pumpkin pies, der er aktuelle her op til thanksgiving.

Både skorzoner- og havrerod tilhører kurvblomstfamilien og stammer fra middelhavsområdet, men er blevet spist og dyrket i Norden siden 1600-tallet. Skorzonerroden, der jo ellers ikke ser ud af meget, siges at have været en af Solkongen, Ludvig XIV’s, favoritgrøntsager. Skorzonerrod er mere udbredt end havrerod, der er en anelse lysere i skrællen, og som især ved opvarmning smager sødere og en anelse af hav. Derfor kaldes den også for østersrod. Skorzonerrod kaldes også for fattigmandsasparges grundet ligheden med hvide asparges og kopatte på grund sin hvide saft, der kunne minde om mælk. Vær varsom med saften, for den er svær at få af, så pas på hænder og tøj. Skrællet oxiderer rødderne lynhurtigt og skal derfor i vand med citronsaft, hvis de dampes. Rødderne kan også steges på panden, i ovnen, koges eller dampes. Da havrerødderne har den delikate havsmag, er de gode at spise sammen med fisk og skaldyr. Skorzonerrod har en nøddeagtig smag, der gør den velegnet at spise sammen med ristede nødder, brunet smør og eventuelt nøddeagtige oste som vesterhavsost og comté. Fra urtehaven er hvidløg, persille og basilikum gode at parre med rødderne. Opbevares mørkt og koldt og gerne med et fugtigt dække over.

Nordsøen vrimler med blæksprutter; faktisk findes der op mod 45 forskellige arter, hvoraf de 20 er her hele året rundt. I Norden har vi ikke den store tradition for at spise de mangearmede bæster, og af fiskerne er de traditionelt blevet anset som bifangst, der sendes til middelhavslandene. Derfor er det heller ikke altid, at blæksprutter fås hos fiskehandlerne, med mindre de er bestilt på forhånd. Men det er heldigvis ved at ændre sig, for blæksprutter er et godt alternativ i tider, hvor fiskebestandene er truede og blæksprutten i vækst. Tidligere sagde man, at blæksprutterne skulle blødgøres ved at blive banket, men i dag ved vi, at nedfrysning, der sprænger cellevæggene, giver samme mørnende effekt. Italienerne smider en korkprop i ved kogning – om det virker, er ikke videnskabeligt bevist. Til gengæld har den godt af lidt timian, løg, laurbærblade, salt og peberkorn i kogevandet.

Eller bare beder, for de fås jo i gule, hvide og de dekorative bolsjestribede, der kan få alle andre grøntsager til at se fantasiforladte ud. Den lille jordede knold er i familie med sukkerroen og bladbeder og stammer fra den vilde strandbede, som vokser langs kyster i Europa, og som tilbage i tiden blev brugt som lægeurt. Det er rødbedens indhold af farvestoffet betanin, der gør, at farven smitter af på alt, hvad den kommer i nærkontakt med. Skrællen kan skrubbes med en børste og beholdes på under bagning og kogning. Det forhindrer farven i at sive ud, og efter tilberedning er skrællen let at smutte af. Får du dine beder med stængler og blade, så brug dem i salater. I supermarkeder sælges de i salatblandinger under betegnelsen babyleaves. Rødbeder kan spises rå, syltes, steges, koges og bages. Jo friskere de er, jo kortere tilberedningstid. Vend bederne med smør, vinaigrette eller cremefraiche, mens de er lune, så inkorporeres smagene bedst. Beder har det godt i selskab med honning og balsamico, parret med et mere salt modspil i form af en gede- eller fetaost. Bederne gør sig også fabelagtigt i et fad med andre tyndskårede rødder i lag såsom jordskokker, knoldselleri og kartoffel, dækket med fløde kogt op med hvidløg, salvie eller timian. En lidt grønnere hilsen til 80’erne flødekartofter.

Køb abonnement

Få adgang til Politiken Mad ved at købe abonnement

Køb abonnement

Annonce

Seneste nyt