0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færdiglavet frysemad og udpint laks kan godt blive i 10'erne: Her er 9 ting, du kommer til at spise i 2020

Politiken MAD har kigget i krystalkuglen. Her er vores bud på, hvad du kommer til at spise mere af i det nye år.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alkoholfri druk

PR foto
Foto: PR foto

Promillen kommer i bund, når det gælder øl og spiritus. Før i tiden har alkoholfrie alternativer smagt alt for meget af sur pligt og skam, men i 2018 meldte Bryggeriforeningen om en stigning i salget af alkoholfri øl i Danmark på 30 procent. Mikkeller, som blandt andet har haft stor succes med deres øl Drink’-in the Sun, fordoblede i samme periode salget af alkoholfri øl. På spiritussiden har Ish Spirits vist, at man med overbevisning kan udvinde smagen af en gin og tonic ved hjælp af urter.

Tang

Jonas Drotner Mouritsen
Foto: Jonas Drotner Mouritsen

Der er stadig oceaner af potentiale at hente i nye tangsorter, både når det gælder næringsstoffer og smag, så i de kommende år skal vi holde øje med danske producenter som Dansk Tang i Odsherred og Nordisk Tang i Grenaa. Mette Brink Søberg, som styrer testkøkkenet på Noma (og som du kan møde her) siger, at tangens kulinariske styrke ligger i tekstur, sundhed og dens evne til at optage smag, når man steger eller koger den.

Shio koji

I sidste nummer af MAD skrev professor Ole G. Mouritsen om mirakelvæsken shio koji, som er en ravgul fermenteringsvæske, du køber i din asiatiske købmandsbutik. Når kojien hældes over for eksempel broccoli, går der en fermenteringsproces i gang, og efter et par timer har den bitre broccoli fået en smagsmakeover og er fyldt med umami. Da shio koji er en utrolig nem og ukompliceret måde at få velsmag og fermentering ind i grøntsager, spår vi den en stor fremtid i det nye år.

Labneh

Vi vil lave flere ting, som vi ellers har vænnet os til at købe. Et sted at begynde kunne være den mellemøstlige friskost labneh, som laves af yoghurt naturel, som du rører op med salt og andre krydderier såsom stødt koriander, spidskommen og chili. I en skål sætter du en si, som du beklæder med et gennemvædet osteklæde. Hæld yoghurtblandingen op i osteklædet, og pres væden ud. Stil skålen på køl i minimum 15 timer. Tryk gerne mere væde ud undervejs. Pak osten ud, og server, eller form til småkugler, du lagrer i et sylteglas med olivenolie og krydderurter.

Rådne urter

De seneste fem år har der været stort fokus på vores tarmsystem, og betydningen af en god tarmflora ser ud til at være mere og mere afgørende for vores sundhed. Derfor vil alle produkter, der understøtter det, komme i fokus. Drikken Vita Biosa består af fermenterede eller rådne urter og har probiotiske egenskaber. Det samme kan man få fra mælkebøttesaft, der kan hives op direkte fra naturen om sommeren eller fås på flaske om vinteren.

Råmælksoste

Moment Foto
Foto: Moment Foto

Råmælksoste – comté, tommede savoie, parmesan osv. – er gudespise, og vi importerer dem i stor stil. Men herhjemme vil myndighederne ikke give frit slag for salg af rå mælk, fordi mælken ikke er varmebehandlet og derfor kan have skadelige bakterier; på den anden side jubler mejerister over den kulinariske værdi og siger, at sundhedsrisici er minimale. Med et kor af råmælksfortalere bliver 2020 måske året, hvor der kommer et gennembrud. Arla Unika har som nogle af de få tilladelse til at producere råmælksost. (Se Unikas ost Kry på billedet).

Bottarga

Louise Køster/Raberbergården
Foto: Louise Køster/Raberbergården

Saltet og tørret fiskerogn, som også kaldes fattigmands kaviar: Bottarga er i lighed med parmesanost en umamirig opfindelse, der kan rives over grønt eller pastaretter. En delikatesse med mange tusind år på bagen, som stammer fra Sardinien, men som også er hyppigt brugt i det asiatiske køkken. Bottarga laves oprindelig på rogn fra multe eller tun, men prøv en nordisk version lavet på torskerogn, nu hvor den er i sæson.

Bittergrønt

Grøntsager er gennem tiden blevet fremavlet til at være søde og milde i smagen, men i den proces har vi siet mange potentielle sundhedsfremmende stoffer fra. Flere forskningsprojekter fastslår, hvor sunde de bitre grøntsager er, og flere avlere er så småt begyndt at genopdyrke de gamle bitre grøntsagstyper.

Tempeh

Endnu en gang skal vi vende blikket mod Asien. Tempeh, som stammer fra Indonesien, er lavet på hele fermenterede sojabønner, der formes som en kage. Det er et rigtig godt proteintilskud i det grønne køkken, og hvis du skærer det i tynde skiver og rister det, kan det også tilføre sprødhed til retten. Herhjemme har Foodture skabt en danskversion af tempeh, som består af flækærter og lupinbønner,der bliver brugt som et mere bæredygtigt alternativ til soja.

Annonce

Seneste nyt