0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor al den snak om tarmbakterier? Giv dine tarme levende og fiberrig mad

Krible krable. Du har sandsynligvis for længst fanget, at tarmbakterier er værd at værne om, men vil du have opfrisket hvorfor, så læs med her.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det vakte mere end almindelig opsigt, da en ung mediciner i 2014 erobrede den tyske bestseller-liste med bogen ’Tarme med charme’ – alt om et underkendt organ, hun beskrev som ’hjernens vigtigste rådgiver’. Der gik ikke lang tid, før det begyndte at syde og boble med surdeje, kimchi, kraut og kombuca i sylteglas og fermenteringskrukker, og i dag er levende mad en trend, der stadig er hottere end et fonduekar med boblende ost.

Men hvorfor al den ståhej om tarmbakterier?

»De er jo en stor del af os, og menes at være involveret i alle aspekter af livet. Vi kunne slet ikke leve uden dem «, forklarer cand. scient. i klinisk ernæring på Københavns Universitet og medskribent til bogen ’Probiotika og præbiotika’ Charlotte Gylling Mortensen.

Det er først inden for de seneste par år, at man er begyndt at kortlægge, præcis hvad de op mod 100 billioner bakterier i ethvert menneskes tarm, gør godt for. I antal celler udgør de 10 gange flere end vores egen krops, og de fleste bor i tyktarmen.

»De er med til at danne vigtige vitaminer, de omsætter ufordøjet mad og producerer energi. De opdrager og regulerer vores immunforsvar, beskytter mod infektion og er med til at regulere vores blodsukker. De danner stoffer, som kommunikerer med vores hjerne, og har indflydelse på vores humør, adfærd og psyke og meget meget andet, som vi endnu kun er begyndt at ane,« siger hun.

Men opmærksomheden skyldes ikke kun, at vi er blevet klogere. Det skyldes også, at mangfoldigheden af bakteriearter og -stammer er faldet dramatisk i vores tarme over de sidste 100 år – ligesom biodiversiteten i naturen generelt.

»Årsagerne kender vi ikke fuldt ud, men nogle af de oplagte forklaringer er, at vores forbrug af antibiotika er steget, ligesom vi bruger flere ukrudtsmidler og har en bedre hygiejne i dag end tidligere«, forklarer Charlotte Gylling Mortensen.

Fodr dine bakterier

Siden Hippokrates’ tid har man kendt til vigtigheden af en sund fordøjelse, og i alle madkulturer findes eksempler på fødevarer, der spises for at fremme netop den. Men i takt med at vores livsstil har ændret sig, og vi nok arbejder mere, men mindre hårdt for føden, har vi glemt den kobling.

»For bare to generationer siden var det eksempelvis almindeligt at lave sin egen tykmælk af mælk rørt op med en skefuld eller to af tykmælken fra dagen før, så stod den natten over på køkkenbordet og blev klar til morgenmaden. Vores kost er også blevet mindre fiberrig, og vi bevæger og opholder os langt mindre i naturen, hvilket bidrager til mangfoldigheden af bakterier«.

Samlet set kaldes tarmenes mikroorganismer for mikrobiotaen, og en del af de mange bakterier er gavnende for vores sundhed og kaldes probiotika, som betyder ’for livet’.

»Probiotika tilhører traditionelt de to slægter, bifidobakterier og laktobaciller (mælkesyrebakterier) men kan også være gærsvampen Sacchoramyces boulardi«, siger Charlotte Gylling Mortenen og fortsætter:

»Præbiotika kan man lidt forsimplet tænke på som mad til de probiotiske bakterier. Det er typisk opløselige fibre som fruktaner, galaktaner og betaglukaner, men man er også begyndt at betragte andre stoffer for præbiotiske, for eksempel polyphenoler (plantenæringsstoffer), omega 3-fedtsyrer og resistent stivelse, som er fuldkornsbrød, gryn og bælgfrugter.«

Ifølge Charlotte Gylling Mortensen skal vi værne om vores tarmes beboere, som var de vores små børn, for:

»De passer på os, så længe vi passer på dem«, siger hun.

Man ved, at eksempelvis stress og dårlig søvn påvirker tarmbakterierne negativt. Og så er der kosten, som også kan påvirker bakterierne:

»Spis usprøjtede, hele fødevarer, masser af farverig og fiberrig plantemad og følg årstiderne. Jeg vil også anbefale, at man spiser fermenteret mad, levende mad, såsom kefir, kimchi og surkål, og så skal man ud i naturen og have jord under neglene«.

Læs mere:

Annonce

Seneste nyt