0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen

Her er februars bedste råvarer: Blodappelsin, palmekål og tag i skoven og find vilde østershatte

Det er suppevejr, og madplanen i februar står på kål og rodfrugter, men også den blodrøde appelsin, der er en kærlig hilsen fra varmere himmelstrøg

Nyt om mad
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den muslingeformede kortstilkede svamp vokser vildt i klaser på gamle træer og træstubbe. Østershatte er flerårige og kommer derfor igen samme sted, så finder du et spot, er det om at huske, hvor det er. Du kan også kaste dig ud i selv at dyrke svampen i haven. Du skal bruge en træstub fra et løvtræ, der er fældet for nylig og over 10 centimeter i diameter og over 40 centimeter lang, og podede dyvler med østershatteceller, også kaldet mycelium, som skal fæstnes på stubben. Bor med en boremaskine huller, der er dybe nok til dyvlen, bank dyvlerne ned i hullerne, og stil stubben ned i et hul i haven, så den altid står fugtigt. Du kan også dyrke østershatte indendørs i kaffegrums. Vil du vide mere om at dyrke dine egne østershatte eller købe et startkit, så læs mere på beyondcoffee.dk., som har specialiseret sig i østershatte dyrket i kaffegrums. Østershatte har en mild svampesmag og bliver særlig velsmagende af en tur på panden, så der dannes en let brun stegeskorpe.

Porrer er måske ikke den skønneste grøntsag i klassen, men til gengæld er listen af gode gerninger, den gør for din krop lang: Porrer, som er i familie med løg og hvidløg, styrker immunforsvaret og er et rent kraftværk af antioxidanter, flavonoider og C-vitamin. Porrer indeholder stoffet gluthation, en lille peptid, som hjælper leveren med at udskille skadelige og kræftfremkaldende stoffer. De lange grøn-hvidlige løg forebygger også hjerte-kar-sygdomme, balancerer dit kolesteroltal, sænker blodtryk og stabiliserer blodsukkeret. Porrer kan meget mere end at agere smagsforstærker. Brug den eksempelvis i en klassisk fransk vichyssoise (kartoffelporre-suppe).

Tarocco, sanguinello og moro hedder de tre varianter af blodappelsin, der adskiller sig fra den almindelige appelsin med sit høje indhold af farvestoffet antocyanin, der gør frugtkødet rødt eller rødstribet. De fineste blodappelsiner er dem, der dyrkes på Sicilien ved Etnas skråninger omkring byerne Catania, Siracuse og Enna, som har de optimale forhold for den rubinrøde C-, B- og A-vitaminbombe. Farven kommer af, at appelsinen i en længere periode udsættes for frostgrader om natten og høje temperaturer om dagen. Blodappelsinen er en gave i dessertkøkkenet, da den balancerer det søde og det syrlige optimalt. Men også i en salat med sorte oliven og fintsnittet grønkål bringer den solskin til middagsbordet, når mørket er mest gennemtrængende.

Den hårdføre kål er den længst dyrkede grøntsag i Danmark, og den der sikrede, at vikingerne fik deres vitaminer om vinteren. Den fås ikke meget sundere: bitterstofferne i kålen sænker indholdet af usundt fedt i blodet, og kålen indeholder stoffet sulforafan, der beskytter slimhinderne mod forurenende stoffer såsom bilos. Når du ribber grøntkålen, så skyl den godt, for de krøllede blade kan gemme på masser af jord og småkryb. I litteraturen har grønkålen også sin plads i J.P. Jacobsens ’Fru Marie Grubbe’, hvor Maries elsker, Søren Ladefoged, skyder sin kæreste, Ane Trinderup, der står og skærer grønkål i marken og ånder på sine frosne fingre, da Søren trykker bøssen af for at bevise sin kærlighed til husets frue.

Kulmule er en torskefisk, der har sit dystre navn, fordi dens mund og gællehule er sort som ja, kul. Nok ser den fæl ud, men som spise er det hvide kød mildt og indbydende. Især hvis det ikke skamsteges, men får lov at være let blankt og tilnærmelsesvis gennemsigtigt. Kål og kulmule kan måske i nogle ører lyder som pligtspise, men prøv at snitte spidskål, og lad det ligge og trække i kærnemælk i et halvt til et helt døgn. Steg kulmulefileten på skindsiden, så skindet bliver sprødt, og server med kærnemælkskrammet kål, kartofler og hollandaise. Det er nordisk skønsang i ganen.

Kan du kende forskel på pastinak og persillerod? De to aflange rødder kan snildt gøre det ud for hinanden i mange retter, men de smager alligevel forskelligt. Persillerod har en delikat struktur og er mere forfinet i sin smag end pastinak, der er sødere og grovere i sin struktur. Når de skal kendes fra hinanden, skal du kigge på toppen: Pastinakken går ned med skuldrene, mens persilleroden går op i toppen. Steg pastinakker på panden i smør, eller prøv at strimle den med en kartoffelskræller og steg dem sprøde i olie. Tilsat lidt salt er det velegnet knas til supper og salater.

Bliv abonnent på Politiken MAD, og få adgang til hele artiklen

Du får de næste tre numre Politiken MAD leveret direkte til din dør og fuld adgang til alle artikler digitalt.

Køb abonnement

Annonce

Seneste nyt