0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hyldeblomst, løvstikke og nye kartofler: Det skal du spise i juni

Juni er ren eufori over alt det, som kommer op og smager sprødt og fint af dansk sommer.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Der var engang en lille dreng, der var forkølet«. Sådan lyder den indledende sætning til H.C. Andersens eventyr ’Hyldemor’, hvor en dreng kommer hjem med våde sokker og får hyldete og et eventyr af overboen – en gammel mand, der ved duften af teen og hjælp fra fantasien lader et helt hyldetræ med hvide blomster lette op fra tekandens damp og brede sig med grene og hvide blomster i den lille drengs værelse. Her under træets grønne og hvide krone møder han hyldemor, »nogle kalder mig hyldemor, andre kalder mig dryade, men egentlig hedder jeg erindring«, som udfolder en kærlighedshistorie for den lille dreng. Eventyret viser, at hylden ikke blot har haft stor betydning i folkemedicinen; afkog af bark og blomster skulle virke febernedsættende, og bærrene virke mod forkølelse på grund af det høje indhold af C-vitamin, men også at den har rod i folkeeventyrene og den nordiske mytologi, hvor kærlighedsgudinden Freja (hyldemor) boede i et hyldetræ, der ligesom hende symboliserede kærlighed og frugtbarhed. Så fældede man en hyld, skulle straks plantes en ny, ellers ville alverdens ulykker ramme. Herfra stammer også talemåden: ’Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo’. Knud den Store (1018-35) forbød tilbedelse af hylden, men der skulle mere end en konges lov til at udrydde folketroen på, at i alle haver bør der vokse mindst én hyld for at bringe lykke.

Læs resten af artiklen som abonnent

Med et abonnement får du 100 siders madglæde leveret til døren

Køb abonnement

Annonce

Seneste nyt

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.