0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Masao Yamazaki
Tegning:: Masao Yamazaki
Politiken Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

MADs klummeskribent om restaurationsbranchens nye vilkår: Miraklet på det lokale stamsted

Restauranterne lider, så inviter dine venner med til det sted, som du selv ønsker skal overleve stormen.

Politiken Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var på en restaurant, at jeg fik min første danske ven. Kort efter at jeg var flyttet fra Madrid til København, var jeg inviteret til middag på den nu lukkede restaurant Fortunen, hvor nogle gæstende kokke fra England serverede et måltid, der faretruende nok blev beskrevet som »rødglødende kinesisk«.

Lars og jeg var blevet placeret over for hinanden og bondede over vores fælles profession (at skrive om mad) og vores fælles form for humor (tør med en kant af spydig sarkasme).

Et eller andet sted mellem de kolde vandmænd og det sprøde grisehoved skete det magiske, der ofte sker på en restaurant, når man blander god mad og afslappet samtale. Da vi væltede ud ad døren i den kolde vinternat, havde Lars og jeg allerede planer om at mødes til frokost.

Restauranter leverer små mirakler. I en ikke så fjern fortid eksisterede de udelukkende for at fylde vores maver, men nu er de på mange måder centrum for det moderne liv. Jo, vi går stadigvæk ud for at spise, men også for at tilfredsstille vores sociale liv, for at åbne vores horisont, for at fejre mærkedage, for at udstille vores status, for at bekæmpe ensomheden. Og i en tid, hvor så meget af den interaktion foregår virtuelt, minder restauranter os om glæden ved at møde andre mennesker. I virkeligheden.

At blive stamkunde på en lokal restaurant er som at få en anden slags familie, en, der kender dine smagsløg, og som utrolig nok altid er glad for at se dig. Og hvis du er ny et et sted – ligesom jeg var dengang i København, da jeg mødte Lars – kan restauranten også være din vej ind til en ny køkkenstil, til en kultur og til en følelse af at høre til.

En af de ting, jeg hurtigt lærte, er, at Københavns restaurantscene er underligt tvedelt mellem steder med international renommé – den slags restauranter, der bliver hyldet i flymagasiner og på Instagram – og så alle de andre steder. Som udlænding er det ofte den første type steder, jeg har besøgt, men jeg elsker, når en lokal Lars tager mig med på smørrebrødsrestauranten uden engelsk menu eller den lokale bar med gudsbenådede snacks.

Jeg har gjort meget ud af at invitere mine danske venner med på de her steder, og til min forbløffelse har de ofte aldrig hørt om dem eller været der. Jeg ser det som en slags kulturel udveksling, og jeg er altid begejstret, når de selv ender med at blive stamgæster.

Pandemien har givet restauranter en eksistentiel trussel. Nogle er allerede lukket, presset i knæ af en verden uden turister og sene bevillinger. De store julefrokoster er aflyst, og når du læser dette, vil mange stå over for den svære beslutning at skulle dreje nøglen om.

Hvilket tab det vil være. Den moderne restaurant er blevet genstand for livsstilshype, og i den linde strøm af svulstige kokkeportrætter og perfekt lyssatte billeder er det nemt at glemme, at det her er rigtige restauranter drevet af rigtige mennesker. Uforholdsmæssigt hårdtknoklende mennesker, som i bund og grund er dedikeret til, at vi andre skal være lykkelige.

Det er derfor helt selvisk, at jeg vil opfordre dig til at begive dig ud på din egen kulturelle udveksling. Synes du ligesom Lars og jeg, at restauranter er med til at styrke venskabets stille glæder, så overvej at invitere en ven med på dit stamsted. Der er en god chance for, at de kommer til at elske det lige så meget som dig. Måske bliver de endda selv hængende.

Den restaurant, du kan være med til at redde, kan meget vel være den, du holder allermest af.

Læs mere:

Annonce

Seneste nyt