0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Du kan sagtens lave vin derhjemme. Naturen har alt, du skal bruge

Kig dig omkring, når du er i naturen. Dufter det godt, smager det sødt, og har du sikret dig, at det ikke er giftigt, kan det blive til vin, mener Henno Matzen. Sammen med Henriette Kruse, laver han vin på mælkebøtter, syren, birkesaft, hæg, aronia, frugt, bær, blomster, bøgetræets spædeste blade og meget andet.

FOR ABONNENTER

Læringen begynder først, når du går i gang. Processen begynder i det øjeblik, du har hænderne i vinen og bruger dine sanser og følelser. Meget af arbejdet går ud på at smage sig frem og blive lidt klogere, hver gang man gør det. Jeg har prøvet mig frem og har lært en masse undervejs. Blandt andet har jeg lært, at det er vigtigt at have god rengøring/sterilisering af det udstyr, man bruger. Og at man skal plukke blomster til vin på en solskinsdag, for vildgæren er mest aktiv, når blomsterne folder sig ud i fuldt flor. Desuden er det vigtigt, at have god energi og masser af tålmodighed. Der går jo op til et år, før vinen kan drikkes. Hvis det bliver en sur pligt, skal man hellere lade være.

Man kommer uundgåeligt til at begå nogle fejl undervejs. Det har ikke altid været lige kønt. Der var blandt andet dengang, hvor jeg tog noget solbærvin med hjem til juleaften, som endte med at eksplodere ud over hele julebordet, lige inden vi skulle til at spise. Eller dengang, hvor jeg havde opbevaret nogle flasker vin hjemme hos min bror, som også endte med at eksplodere ud over vægge, gulv og jakker.

Jeg kunne godt have brugt en ven, som kunne have hjulpet mig i gang, for man har virkelig mange spørgsmål i begyndelsen. Hvilket udstyr har man brug for, hvor mange blomster skal jeg plukke, hvilken temperatur skal vinen opbevares ved. Jeg måtte bare læne mig op ad min intuition og håbe på det bedste. Det er en af årsagerne til, at jeg har haft lyst til at arrangere vild vin-workshops heroppe i de svenske skove, fordi jeg gerne vil inspirere andre og være den ven, jeg selv stod og manglede. Råvarerne er jo overalt, det er naturens vilde gaver, så det gælder bare om sammen at tage ud at plukke dem og fermentere dem til en vildvin.

De første vine, jeg lavede, var vine på æbler, mirabeller, solbær, ribs og hyldeblomst, som er tilgængelige for mange i haver, skove og parker. Overalt gror der frugttræer og bærbuske, hvor frugten aldrig bliver plukket og spist af ejeren. Jeg har fået fortalt, at der vokser omkring 10 millioner kilo pærer og æbler i danskernes haver, og at det kun er halvdelen, der bliver spist.

Så når jeg går forbi, kan jeg ikke lade være med at kigge forsigtigt ind i folks haver for at se, om der mon skulle ligge nogle spændende frugter eller bær på jorden, som ikke bliver brugt. Hvis det er tilfældet, så skal man ikke være genert. Så er det bare at spørge. Smilende og glad. Sådan er det generelt i livet, man skal åbne munden, hvis man søger noget.

Køb abonnement

Få adgang til alle artikler og de tre næste magasiner.

Køb abonnement