0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

REJSEN IND I FRILAND

Et bæredygtigt liv uden gæld, og hvor du lever i harmoni med naturen? De fleste af os lader det blive ved drømmen, men i økolandsbyen Friland har de taget skovlen i egen hånd, gjort sig fri af realkreditlån og bygget huse af muslingeskaller. Kom med indenfor i et levende eksperiment.

24. september 2020
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verden bagved er så triviel med frakørselsveje, parcelhuse og håndboldhaller. Foran mig ligger et eventyrland med kuppelformede glashuse og levende tage, hvor der gror græs og blomster.

Kontrasten er slående, når du kommer fra Ebeltoftvej og kører ind mod økosamfundet Friland.

Ingen ligusterhække omkredser velfriserede typehuse. Højst et frugttræ, en køkkenhave eller en skurvogn agerer barriere mellem to grunde. Friland flyder ud i ét, og motiverne går igen: kurvede, skæve konstruktioner og runde drivhuse.

I skyggen af et æbletræ med solrøde frugter står et tøndeformet træhus isoleret med ålegræs, pudset med ler og med en udestue, hvor der gror urter i kanten af trægulvet som en japansk bonsaihave.

Det ligner en af de boliger, som Airbnb altid lægger på forsiden af deres søgemaskine, så man kan drømme sig langt væk, men som man aldrig rigtig kan finde i virkeligheden.

For snart 20 år siden blev Friland virkelighed, da en flok idealister pløjede en gammel majsmark ned i den lille landsby Feldballe på Djursland for at bygge et selvstændigt økosamfund, som ikke ligner noget andet sted i landet.

I dag er Friland stadig sin helt egen størrelse, en smeltedigel for eksperimenter, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid. Fra bygninger af naturmaterialer til en michelinhædret restaurant og et landbrug, der dyrker efter regenerative principper, hvor man kan binde mere kulstof i jorden, end man udleder.

Det er det Friland, vi er taget på rejse i. Her, hvor debat bliver til praktik. Hvor folk bygger på en bæredygtig livsstil i stedet for at diskutere den.

Blomsterhuset

Siden Friland åbnede, er området blevet udvidet to gange. I dag bor der cirka 75 voksne og 35 børn i 45 husstande.

Et af de nyeste huse skal ligge på adressen Friland 36 i det sydøstlige hjørne af området, hvor en kuppelagtig trækonstruktion er ved at tage form. Træskelettet er første etape af ‘blomsten’, et halmhus, som parret Nikolaj og Laila Hygebjerg er i gang med at bygge til deres familie. De er begge uddannet designere og brugte mere end 2 år på at finde frem til ideerne bag det, der er blevet beskrevet som »det vildeste halmhus, Danmark endnu har set«.

Midt i husskelettet står en afbarket stamme fra et bøgetræ, de har fældet på Djursland, og som skal binde konstruktionen sammen. Lige linjer er der ikke mange af, og deres inspirationskilder tæller Gaudi og den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser.

  • På Friland er husene bygget i naturmaterialer, så det til tider næsten minder om en smølfeby.

I podcasten ’Et bæredygtigt liv’ har parret gennem de seneste par år dokumenteret byggeprojektet og deres rejse til Friland. Det er historien om, hvordan et par »selverklærede amatørnisser« gik fra fuldtidsjob og konventionel børnefamiliesetup til at blive »en flipperfamilie«, der bygger deres eget hus.

»Der er en entreprenant og engageret vilje (på Friland) til bare at kaste sig ud i tingene og bygge. At gøre nogle vilde ting«, fortæller Nikolaj Hygebjerg i sin podcast.

»Det var meget det, vi faldt for«.

Den entreprenante vilje er stadig nerven i Friland. Stedet her er et eksperiment, siger Steen Møller, en tidligere landmand fra Vendsyssel, som udviklede ideen om Friland og fik DR med på at dokumentere projektet.

Da de første programmer blev vist i 2002, var det en slags reality-tv om en helt anden virkelighed. Når frilænderne gik rundt på det golde terræn med hammer i hånden, lignede det mere en amishlejr i Pennsylvania end Paradise Hotel.

De byggede huse af naturmaterialer – halmballer som mursten og muslingeskaller til at isolere gulve – og koblede sig fra verden udenfor og lagde pilerensningsanlæg til spildevand i baghaven.

Beboerne lever fortsat efter de samme principper, der guidede de første tilflyttere på Friland: Man vil leve gældfrit, minimere affald og indrette sit liv med respekt for naturens ressourcer.

Men Friland er ikke et forstøvet hippieoldekolle med fællesbad og deleøkonomi. Det er et samfund bundet af fælles værdier, men som er formet af individer og deres helt egne meninger og ideer. Af unge, ældre par, børnefamilier og selvstændigt erhvervsdrivende.

‘Hjerte, hoved og hænder’ er det mantra, flere folk på Friland nævner, når du møder dem. Ifølge Steen Møller kræver mangfoldigheden nemlig ’hjertefolk’, de kreative og drømmende typer, det kræver håndværkere med jordforbindelse og hammeren i hånden, og dem, der kan bruge hovedet, men hvor der kan være langt til handling.

»I Danmark har vi generelt fået et samfund, hvor det kun hedder hoved. Hvor det hedder uddannelse og information og kommunikation og ikke en skid andet. Hoved, hånd og hjerte er blevet for adskilt, og det er synd, for hvis man kun er god til hovedet, så skal man også respektere og have forståelse for at bruge hænderne«, siger han.

»Det er egentlig tre grupper mennesker med tre forskellige måder at udtrykke sig på – hovedfolk vil holde møder, håndfolk kan jo ikke holde ud at snakke, men hjertefolkene binder fællesskabet sammen – og når de tre grupper gør noget sammen, så sker der noget. Så kører det«.

Tag selv-fællesskab

Jakob Harms Larsen og Lise Maarbjerg er nabo til blomsterhuset på Friland. De flyttede ind i 2013, da de solgte deres livsværk, skonnerten ’Opal’, som havde sejlet over Altanten mere end 10 gange, og som ifølge Jakob var »Danmarks største lystbåd, 130 ton egetræ, som vi selv stod for at vedligeholde. Så det var fint, at det sluttede«.

Jakob, som er tømrer, »havde et hus mere i sig«, siger Lise, så på Friland byggede de et træhus inspireret af en amerikansk ranch. Med store overdækkede terrasser, der forbinder hovedhuset og værkstedet, og med udsigt til en sø, som frilænderne har gravet ud af et gammelt mosehul. Der er anlagt en interimistisk strand ved siden af, hvor en af de gamle joller fra ’Opal’ ligger og vugger.

Jakob og Lise har før boet i kollektiv, og efter skibet ’Opal’ søgte de tilbage mod et fællesskab. Men det var noget andet, de fandt på Friland.

Tycho og Karoline, der driver Frilands regenerative permalandbrug har lærlinge, der hjælper til med arbejdet og sover i en af Tonny Trifolikoms gamle billetvogne.

»Der er masser af gode naboer og gode møder, men fællesskabet her er lidt et tag selv-bord, der er ikke de store visioner på det område. På den måde er Friland anderledes end nogen af de steder, hvor der er en meget kraftigere identitet omkring fællesskaber. Hvor der er fællesspisning og fælles økonomi. Friland har mere været et sted, hvor der fra starten har været fokus på at lave noget interessant og sjovt byggeri«, siger Jakob.

Lise fremhæver det at leve gældfrit som en vigtig motivation for Friland.

»Det koster hver voksen 3.500 kroner at bo her om året, så hvis du er gældfri, har du ikke mange udgifter ud over varmen. Og vand koster næsten ikke noget, fordi vi har vores eget biologiske rensningsanlæg, så på den måde er der rigtig mange, der kan klare at bo her«.

Boligspekulation er der heller ikke noget af på Friland, for jorden ejes af en fond, som låner den ud til Frilands andelsforening. Før i tiden havde foreningen en forperson, men nu er de i stedet organiseret i mere end 20 forskellige udvalg, som varetager alt fra kommunikation til konflikter, fra affaldssortering til nye ansøgninger.

På en sensommeraften i august samledes omkring 35 frilændere til det første fællesmøde, siden corona lukkede Danmark ned. De spiste spinattærte og bønnesalat ved træbænke uden for fælleshuset, Ravnen. På den anden side ved indgangen til Friland, rullede der en svenskregisteret BMW ind på parkeringspladsen hos restauranten Moment. På menuen den aften var der marinerede rødbeder fra Moments egen have, serveret på en puré af fermenteret hvidløg og blomkål; der var smørconfiteret løg med sauce blanquette, saltede rabarber og ramsløgskapers.

»Ikke noget bæredygtighedsshow«

Moment kalder ikke deres menu vegetarisk, den er »plantebaseret«, men kød findes ikke på tallerknerne. Parret bag restauranten, Rikke og Morten Storm Overgaard, flyttede til Friland for 9 år siden og startede egentlig Moment som en café i 2016, men det blev hurtigt tydeligt for dem, at deres gæster var klar til det grønne køkken.

Moment fik et nyt publikum til at køre til Feldballe.

»Det var meget en bestemt type mennesker, der var interesserede i Friland, det var nogle, der allerede var overbevist om, at man skulle gøre noget andet. Så hvis vi virkelig skal gøre en forskel, så skal vi have fat i nogle helt andre mennesker, og så tænkte vi, at så åbner vi en restaurant«, siger Rikke Storm Overgaard.

»Men vi har ikke en restaurant for at blive restauratører. Vi har en restaurant for at gøre en forskel, for at arbejde med bæredygtighed og gøre tingene på en anden måde«.

Hvor der før lå en øde parkeringsplads, har de nu anlagt en stor køkkenhave, hvor sommerfugle og vilde bier flokkes om blomster og urter. Bygningen er også et levende eksperiment, der arbejder med mange af de samme teknikker, man finder på Friland: Væggene er bygget af halmelementer, en røgvasker er med til at fjerne skadelige partikler fra deres ovn, og de store vinduespaneler langs restaurantens sydlige facade er med til at opvarme bygningen.

I haven har de gravet et vandhul, som tiltrækker frøer, der agerer sneglekontrol.

»I to år har vi ikke set en snegl i køkkenhaven«, fortæller Rikke Storm Overgaard, som er 52 år og uddannet geolog. Hun opgav sit job på Aarhus Universitet, da de åbnede Moment, mens 44-årige Morten Storm Overgaard stadig jonglerer sit dagjob som professor i kognitiv neurovidenskab med arbejdet på restauranten om aftenen.

Morten Storm Overgaard siger, at Moment ikke skal være et »bæredygtighedsshow«, men at de vil bruge deres gastronomiske platform og beliggenhed til at skabe opmærksomhed.

»Vores fokus har ligget på, hvor der er mest impact. Der er mange, der nok tænker, at det er fint med blomkålsris eller en god sandwich, men det her handler ikke bare om vegetarisk mad. Der her handler om at vise, at man kan bruge naturen omkring sig, og at man kan producere bæredygtigt. Det var den pointe, vi ville vise«.

  • Parret bag den plantebaserede restaurant Moment, Rikke og Morten Storm Overgaard, har boet på Friland i 9 år. Til venstre ses konstruktionen til 'blomsten' – Danmarks vildeste halmhus.

I 2019 kom gennembruddet for Moment, da Michelinguiden tildelte restauranten en Bib Gourmand, en udmærkelse for »veltillavet mad til rimelig pris« som i den seneste guide kun er givet til 11 restauranter i Danmark.

Men er det specielt bæredygtigt, at folk skal følge guider og rejse rundt efter gastronomi?

»Ja, det er det, hvis du giver folk noget, de kan tage med hjem«, svarer Rikke.

»Så gør du en kæmpe stor forskel. Folk kommer her og bliver inspireret til at skabe nogle små oaser i deres egne haver, hvor insekterne kan overleve. Der sker noget, når mennesker begynder at interessere sig for naturen. De fleste mennesker starter med at synes, at insekter er væmmelige, men jo mere man går ud og kigger på dem, jo mere fascineret bliver man«.

Planen er, at Moment fortsat skal ligge side om side med Friland, men parret har besluttet sig for, selv at flytte ud af det lille økosamfund.

»Selv om Friland overhovedet ikke er et kollektiv, så er der fælles arbejdsdage og frilandsmøder, og vi har ikke tid til det. Friland fortjener nogle andre naboer end os, fordi vi bruger al vores tid på restauranten«.

Og sådan fortsætter historien om Friland. Folk kommer til og flytter fra, bliver gift og skilt, får børn, starter et nyt liv. Nogle af de gamle halmhuse slår sprækker i kanterne og skal repareres, mens nye ideer opstår.

Ved første øjekast, når man kommer fra frakørselsvejen og parcelhusene og normaliteten, ligner det stadig det eventyragtige pionerprojekt fra de 18 år gamle tv-billeder, men når man rejser ind i Friland, rejser man ind i et eksperiment, som handler mere om fremtiden end fortiden.

Men rejser ind i en boblende petriskål, hvor skæve ideer og opfindelser får lov til at fejle og fermentere. Hvor man kommer et lille stykke tættere på drømmen om en bæredygtig måde at skrue verden sammen på.

OM FRILAND

Friland er et økosamfund, som ligger ved landsbyen Feldballe på Djursland.

Her bor omkring 110 mennesker, hvis ambition er at leve gæld- og affaldsfrit, og som bygger huse af naturmaterialer som halm og ler. Beboerne varetager selv rensning af eget spildevand, enten i individuelle eller fælles anlæg.

Projektet startede som et samarbejde med Danmarks Radio, der fulgte livet på Friland i en programrække på DR2 over flere år.

Friland råder i dag over ca. 10 ha jord, som ejes af en fond, der udlåner den til Andelsforeningen Friland.

I artiklerne herunder kan du møde nogle af de folk, som er med til at forme Friland

Bønderne: Karoline og Tycho

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Tycho Holcomb og Karoline Nolsø Aaen mødte hinanden i Ecuador og har i Friland fundet fæller, der lever efter samme værdier som dem.

Pioneren: Steen Møller

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Steen Møller var konventionel landmand, men havde en følelse af, at det var én lang overlevelseskamp. Den frustration blev afsættet til Friland, hvor man lever gældfrit og bygger af naturmaterialer.

Tonny Trifolikom

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Tonny Trifolikom er professionel klovn og har boet på Friland siden 2007. Han sidder i det udvalg, der bestemmer, hvem af de mange ansøgere, som skal have lov at flytte ind på Friland.

Læs mere: