0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Tycho Holcomb og Karoline Nolsø Aaen mødte hinanden i Ecuador og har i Friland fundet fæller, der lever efter samme værdier som dem.

Interviews
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bønderne: Karoline og Tycho

Friland nr. 30. Flyttet ind i 2012.

Interviews
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tycho Holcomb og Karoline Nolsø Aaen lever off-grid på Friland. De har ikke noget køleskab, fryserplads lejer de sig til hos nogle venner, og solcellerne på taget af deres halmhus genererer nok strøm til det 12-volts batteri, der oplader deres mobiler.

Karoline åbner døren til et forråds-kammer, som er ren fransk landsby-idyl med krukker af syltet grønt stablet på bordet. På brændeovnskomfuret i stuen står der tørrede urter i kondibøtter og en glaskrukke fyldt med vaskede agern, som de bruger som supplement til deres kaffe.

Hver eneste af husets 54 indvendige kvadratmeter og resten af deres grund er et studie i selvforsyning, en manifestation af designprincippet permakultur, som de lever efter.

»Permakultur er et redskab til at kæde tingene sammen i et lukket kredsløb, der skaber flere ressourcer, end der var før«, fortæller 38-årige Karoline.

Hun er uddannet biolog og kommer fra Fyn, hvor hun voksede op omkring konventionelle kornmarker. Under et ophold i Ecuador mødte hun Tycho, som er født i det sydlige Californien (»min hippiemor opkaldte mig efter Tycho Brahe«) og har haft en drøm om at leve selvforsynende, siden han var 15.

Friland gav mening for dem, forklarer Karoline, fordi »der er folk, der tænker lidt det samme værdimæssigt«.

Da de flyttede ind, var deres grund »en ørken i forhold til biodiversitet«, men nu ligner det mere en eksotisk botanisk have.

I et vandløb foran drivhuset vokser der vandselleri og dunhammer, som man kan knække roden af på og spise marven. På taget dyrker de kartofler om sommeren, og deres 300 kvadratmeter skovhave er en tætpakket buket af bærbuske og flerårige planter, som er gavnlige for jorden, forklarer 42-årige Tycho, fordi de har en permanent rodstruktur, som er med til at binde kulstof.

Regenerativt landbrug

På den anden side af vejen, der omkranser Friland, ligger deres 4 hektar store skovlandbrug, Myrrhis, som de forpagter af en lokal gård. To lærlinge sidder på hug over et bed og plukker korianderblomster, mens gæs vralter rundt mellem nøddetræer på den nordlige side af markerne. I de gravefri bede dyrker de grøntsager, som andre beboere på Friland kan høste, hvis de betaler et årligt abonnement.

Landbruget er bygget op efter regenerative principper, hvor man har dyr til at græsse og ikke pløjer jorden, så den binder mere kulstof, end man udleder. Hver dag flytter Karoline og Tycho et mobilt hønsehus på hjul, så hønsenes afføring kan fordeles som gødning ud over markerne, og de dyrker korn, hvor dyrene græsser. Senere på året får de deres første ko.

»Det sjove er faktisk, at vi har brug for dyr. Vi høster kornet, når det er modnet, så får græsset lys og kommer op, og så får vi dyrene ind og græsser. Vi bearbejder slet ikke jorden, og dermed er vi med til at binde kulstof«, siger Karoline.

Regenerativt landbrug er blevet et buzzword i køddebatten de seneste år, men ifølge Tycho skal vi vende vores tankegang om. Det handler ikke om vores behov, men hvad naturen tillader. Og derfor skal vi skabe landbrug, der ligner naturlige økosystemer.

»Det her handler om jordens bæreevne, at vi skal have det antal dyr, som rent faktisk gavner jorden, og ikke det antal dyr, som vi synes, der skal være. Vi skal spise den mængde kød, som jorden kan have gavn af«.

Men der er langt fra den her idyl til en almindelig kostald. Kan det her lade sig gøre i større skala?

»Det her er meget lille skala, men der er folk mange steder i verden, som laver kæmpe arealer, der ligner naturlige engsystemer, og hvor man dyrker korn i græs og har græssende dyr. Og græsset har brug for græssende dyr, for ellers bliver det udpint«, siger Tycho og fortsætter:

»Klimaforandringer kommer ikke fra dyr. De kommer, fordi vi pumper fossilt brændstof op af jorden og tilfører det til atmosfæren. Nogle steder skal vi reducere vores kødforbrug, fordi vi er over naturens bæreevne. Men bare fordi vi har for meget landbrug, der er dårligt forvaltet, betyder det ikke, at nul kød altid er det rigtige«.

Læs mere:

Annonce

Seneste nyt