0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Interviews
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anne Knudsen: »Gris uden rosmarin er næsten ikke værd at spise«

Kogebogsforfatter Anne Knudsen vil have sanselighed og trerettersmåltider i stedet for fanatiske og lange opskrifter.

Interviews
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke et køkken, der skal imponere, det her er et køkken, hvor man laver mad«, siger Anne Knudsen.

Den 72-årige antropolog, kogebogsforfatter og tidligere chefredaktør på Weekendavisen guider os gennem 250 kvadratmeter herskabslejlighed på Frederiksberg, som hun deler med sin mand, og ud i et køkken, som helt rigtigt ikke imponerer, hvis du er til liret laminat og minimalisme.

Men hvis din idé om et godt køkken er et gaskomfur med seks blus, kogebøger klistret til med post-its, sovsestænk og notater, klinker i tivolidryskulør, porcelænskrukker fyldt med klaret smør og hylder, hvor køkkenredskaber dingler fra kroge som kluddermor i rustfrit stål, ja, så er du kommet til rette sted.

»Da vores børn boede hjemme, lavede jeg tre retter mad hver dag, også mens jeg var chefredaktør på Weekendavisen. Jeg sværger, det er sandt. Det var med dug og dækket bord og servietter, der passer til, for det tager jo ikke længere tid at finde det frem end at rive et stykke papir af en køkkenrulle«.
Møder var hun ikke meget for at bruge tid på, da hun var redaktør (»jeg kender ingen, der synes, møder er dejlige«), og hvis folk blev hængende lidt for sent ved skrivebordet, spurgte hun, om de skulkede fra privatlivet. At bruge halvanden time på at forberede et måltid og spise det sammen er en vigtig investering i hverdagen, fortæller Anne Knudsen.

»Altså, du har anskaffet dig en familie, vi har tre børn, og det har man for sin fornøjelses skyld. Hvis man begynder at betragte det som en hindring for sit virkelige liv, så har man misforstået noget«. Dengang da parrets tre børn boede hjemme, kunne et aftensmåltid ifølge Anne Knudsen se sådan her ud: »Pasta med frisk tomatsovs (det tager jo bare 4 sekunder at lave) og lam med lavendel i ovnen, dertil kartoffelmos med hakkede courgetter. Og så til dessert skorstensfejerens is, som er vaniljeis drysset med knuste kaffebønner og en spiseskefuld whiskey over. Alt det kan du jo sagtens lave på en onsdag«.

Hendes madklummer i Weekendavisen, som hun stoppede med at skrive tidligere dette år, var ikke bygget op omkring en traditionel skabelon med punkter og lister; de var små prosaiske og pædagogiske meditationer over enkle retter fra alverdens køkkener.

Komplicerede opskrifter, »hvor der skal 25 ingredienser i hver ret«, skræmmer os fra at lave mad derhjemme, mener Anne Knudsen.»

Det er jo nok til at få dig til at ringe efter en pizza, fordi det bliver så uoverskueligt besværligt. Jeg køber kogte økobønner i kartoner, for hvorfor pokker skulle man selv stå og udbløde dem og putte soda i vandet. Det er sådan noget, der får folk til ikke at lave mad, fordi de får det indtryk, at det er en videnskab«.

Anne Knudsen spiser udelukkende økologisk og laver tit vegetarisk mad, men hun har intet tilovers for plantebøffer og veganere, som hun finder »splitterravende skøre«.

Hun henter selv inspiration i sit vitrineskab fuld af kogebøger fra Gordon Ramsay til Elizabeth David. Blandt favoritterne er en bog med retter fra et nordindisk hof, som hun selv købte med hjem fra en rejse til Rajasthan, og hvor karryretten med blomkål og kartofler har fået en håndskreven anmeldelse med fra Anne Knudsen: Fortræffelig.

»Jeg har det med at lave mad, som jeg har det med at spille klaver. Det er tilstrækkelig besværligt, til at man ikke kan tænke på noget andet imens, men ikke så besværligt, at det bliver stressende. Der er en sanselig nydelse ved det«.

Over komfuret hænger en emhætte, men den bliver sjældent brugt, forklarer Anne Knudsen, for det med at dufte til maden, mens man laver den, er lige så vigtigt som at smage til.

»Du kan justere salt ved at smage på maden, men alt det øvrige skal man dufte sig til undervejs. Og hvis du tænder emhætten, kan du jo ikke stå ved vasken og hakke grøntsager og dufte, om lammet har fået nok«.

Hun sætter sig ved spisebordet og læser op fra sin bog ’Rolig nu’, som udkom i 2001. En fortælling om, hvad man kan gøre en af den slags dage, hvor man slår skinnebenet på vej ud af sengen, hvor ungerne skriger, og man kommer for sent til mødet:

»Det er på den slags dage, madlavningens egentlige kvaliteter kommer til deres ret; når alt andet går galt, kan man i det mindste lave et lækkert måltid, servere det smukt og blive rost og lovsunget af sine kære«.

Annonce

Seneste nyt