Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Crème bavaroise: Desserten, der får dig til at sukke af lyst

Kogebogsforfatter ud i livets søde sager Marie Holm kræver de dirrende buddinger tilbage på middagsbordet. Hvorfor? De kan varieres i det uendelige, og lavet med gode råvarer smager de, så du sukker af lyst og fniser som et barn.

Klummer
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da jeg besluttede at give buddingen en revival og kræve den dirrende dessert tilbage på bordet med kogebøger, foredrag og køkkenskoler, var det blandt andet for at vise, hvor variérbar den gode gamle cremesag er. En budding – eller på køkkenfransk: crème bavaroise – består i al sin enkelhed af en tynd legeret creme af mælk, fløde og æggeblommer, en såkaldt crème anglaise, der er lettet lidt med flødeskum, stivet godt af med husblas og parfumeret med et eller andet: frugt, spiritus, chokolade, kaffe, karamel, nødder.

Og som sådan er buddingen beslægtet med fromage, der til forskel fra buddingen er koldtilberedt og fyldt med luft, men ellers deler de ingrediensliste. Også med fløde- og mælkeis, der strengt taget er crème anglaise med forfrysninger.

Derfor tænkte jeg både på de fromager og de is, jeg havde spist igennem livet, da jeg lavede de første buddingopskrifter. For selvfølgelig ville jeg fortolke de klassiske smage, der kunne slå alverdens pulverversioner af banen i en sky af gult maizenastøv. Mandelbudding, rombudding, vaniljebudding – tjek! Men jeg ville også lave budding med alle mine yndlingsingredienser: ribs, kirsebær, saltkaramel, grøn te, abrikoser, rabarber, geranium, pærer, æbler, bergamotter, orangeblomst, valnødder. Tænke sæsoner, velsmag, variation. Udvikle og udfordre det buddingbillede, som årtiers mishandling af den engang så fornemme dessert har skabt. Så det har jeg gjort. Og har gjort op med kunstighed og bad taste. Jeg har støbt veritable vidundere i gamle is- og kageforme fra loppemarkeder. Fået folk til at sukke af lyst og fnise som små børn, når fadet går rystende rundt ved bordet; man skal være lavet af sten for ikke at trække på smilebåndet, når man ser en budding i bevægelse.

Og så er det en ’fællesskabsdessert’. For budding er noget, man nyder sammen med andre. Når man laver 1,8 liter valnøddebudding parfumeret med friskbrygget espresso, vaniljekorn, brunt sukker og efterårets fineste franske valnødder og støber den i en ordentlig svend af en form, så inviterer man gæster. Og siger værsgo: Fnis og spis!

Læs resten af artiklen som abonnent på Politiken MAD

Med et abonnement får du 100 siders magasin om grøn og bæredygtig mad leveret til døren

Køb abonnement

Annonce

Seneste nyt