Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Masao Yamazaki
Tegning: Masao Yamazaki
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Marie Holm: Æbleskiver er noget, vi selv bager

Imponer dine venner med ægte æbleskiver, der smager af smør og kardemomme og er væsentlig mere velsmagende end de generiske fra køledisken.

Klummer
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»What?! De smager jo endnu bedre end de ægte«, udbrød den 10-årige knægt med munden fuld af æbleskiver. Mine æbleskiver, vel at mærke. Og dem, han sammenlignede med, var de æbleskiver, han ellers kendte til: de frosne fra køledisken. Kuglerunde, (trans-)fedtsmagende og med lidt held også med et strejf af kardemomme. Et generisk produkt, man støder på allevegne i december, når nogen annoncerer ’æbleskiver’. Til skoleafslutninger, til julebanko, til decemberfesten på biblioteket, til kaffen på plejehjemmet. Sågar hjemme hos farmor eller morfar, der har fundet ud af, at de kuglerunde fra Karen Wolff, glider lige så ubesværet ned, som de glider ud af det plastikhi, de er født ind i. Men jeg kommer fra et hjem med æbleskivepande.

Hele tre af slagsen faktisk, og derfor får jeg hver eneste december besøg af en flok af min søns klassekammerater, der forsyner mig med nye æbleskiveignorante onelinere! Sidste år kom flokken ind fra kulden, mens jeg stadig stod med panderne på komfuret, og en af drengene udbrød vildt imponeret: »Årh, hvor sejt, at du har forme, de lige passer ned i!«. Ja, ja, hønen eller ægget – æbleskivepanden eller æbleskiven. Det er ikke deres skyld, at de ikke kender den ÆGTE ægte vare. Jeg ser det som min søde pligt at videreføre 200 års dansk mad- og bondekulturhistorie med vidunderlige hjemmebagte æbleskiver.

Når man ser bort fra, at ens hår dufter af æbleskivefedt bagefter, så er det at få bagt æbleskiverne flotte og runde noget af det skæggeste. Hvis ikke man gør sig umage, ender man med en flad blanding af Pac-Men og halvmåner! Det er min erfaring, at en lillebitte efterfyldning med dej hjælper. Jeg fylder dejen i engangssprøjteposer, så den er lettere at dosere i panden, og så sætter jeg den på køl i poserne, så den bliver kold og tyktflydende. Derefter varmer jeg panderne op og hvert eneste hul får en lille smørklat, og når sidste hul er fyldt, er første smørhul bruset af. Så fylder jeg dej på med sprøjteposen til 1 mm fra kant, og når sidste hul er fyldt, er første huls skive klar til at blive drejet en kvart omgang med en nål eller en strikkepind, så den endnu flydende midte flyder ned og danner bund. Derefter får hver eneste skive et dryp dej mere (i gamle dage kunne det have været et stykke æble), og så vender jeg endnu en kvart omgang, så skiven lukkes til. Et voila. Kuglerunde æbleskiver. Klar til at overbevise nye generationer om, at æbleskiver er noget, vi selv bager. Og at det er lidt sjovere at blive inviteret til julegilde i et hjem med æbleskivepande.

Sulten på mere?

Bliv abonnent på Politiken MAD for kun 199 kr.

Køb abonnement

Annonce

Seneste nyt