0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Humørfyldte smagekasser og kvinder i vin: Lisa Dunbar om et nyt år, et nyt årti og endnu mere vin

Vinen i 2020 er orange, muligvis græsk, lavet af en kvinde og måske endda leveret lige til døren. MADs vinskribent spår.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er blevet januar, og imens min proptrækker ånder ud og får sig en velfortjent pause, fordyber jeg mig med bøger og podcasts om vin og ydmyge bud på, hvad året forude vil byde på i vinens verden:

Mere end feta

Jeg husker, hvor ofte jeg har måttet forklare nysgerrige og forståeligt forvirrede gæster, at orangevin ikke er lavet af appelsiner, men kort fortalt er hvide druer, hvis most har kort eller længere tids kontakt med dets drueskin efter høst. Selv lagde jeg for første gang smagsløg til en orangevin for omtrent seks år siden, da jeg hoppede ud fra femmetervippen og ned i et aromatisk, knastørt, stort og bramfrit bassin af ’Vej 270’ fra Podere Pradarolo i Emilia Romagna. Så vidt jeg husker. Det var en oplevelse af crescendo og kærlighed ved første dråbe. Resten er fortid – og ikke helt appelsinfri.

Mit håb er, at frøet sået af de seneste års drikkekløe efter orange vin, navnlig den georgiske af slagsen, vil blomstre som en bredere interesse i mindre prominente vinområder. Tag for eksempel Grækenland, som anses for et af de første områder for vinproduktion i Europa, men i det pæredanske forbindes landet nok mest med feta, Sokrates og tzatziki. Hvilket jo i og for sig er en herlig sammensætning, men stof til en helt anden klumme …

Under to soloture til det græske har det betaget mig at lære, hvordan mange lokale som en selvfølgelighed producerer vin til eget og venners forbrug. Et par gange er jeg blevet stukket en genbrugt vandflaske med lunken hjemmelavet vin i hånden, og oplevelsen handlede om så meget mere, end hvordan vinen smagte. Vigtigheden lå i vinen som en gestus.

Tænk græsk, og lad andre skænke deres verden af vin for dig. For ikke at gå skævt, skal du gå i lige retning til Maria Tsalapatis’ fantastiske græske vinhandel, Oinofilia.

Vin ind ad brevsprækken

Kasser med måltider og årstidens grønt leveret til hoveddøren er et kløgtigt initiativ, og samme fidus kan faktisk benyttes i det våde hjørne, hvor flere vinhandlere tilbyder et ugentligt eller månedligt udvalg af vin, håndvalgt efter vind, vejr, humør og sæson. Vin handler om at smage vidt og bredt, så hvorfor ikke gøre det i kassevis? Tro mig på mit ord, når jeg siger, at livet kan bruges på andet end at udvælge den helt rigtige flaske vin. Lad i stedet andre gøre det for dig. Nogle af de bedste vine, jeg har smagt, har været på andres anbefaling.

Især Vin de Table i det københavnske Nordvestkvarter har stablet en humørfyldt weekendpakke på benene, hvor de hver uge tilbyder tre vine til under 400 kroner.

Våd viden

Stillede december den bedste del af din tørst, kan du i stedet rette din vinøse interesse mod dem, der drikker for dig. De seneste ti år er bøger, magasiner og podcasts, som tænker vin forfra, vokset til nu at udgøre et betydeligt grundlag for en ny og mere naturlig tilgang til vin fra drue til glas. Jeg lytter i øjeblikket til den seneste episode af ’Bring Your Own’, en halvnørdet, britisk podcastserie om vin, af vindrikkere, som har den gode historie i centrum. Jeg genlæser også Alice Feirings personlige og humorfyldte, ’Naked Wine’, som er en beretning om udfordringerne i et liv som kvinde i et mandsdomineret fag og fortaler for naturlig vin i en industriel verden.

Tid til forandring

Min største forhåbning for dette år er, at kvinder får en mere central rolle i vin – det både fortjenes og behøves. Vi kan starte ved at rette opmærksomheden mod nogle af de kvinder, som har viet deres liv og talent til vin. Ud over et udvalg af kvindelige vinbønder kan jeg igen nævne vinaktivisten Alice Feiring, Frankrigs eneste master of wine, Isabelle Legeron og den britiske vinkritiker, den encyclopædiske Jancis Robinson.

Sidst, og inden vi skåler, vil jeg invitere dig til at lægge vin ind i din kalender for det kommende år. Jeg har givet nogle enkelte anbefalinger til at få dig ud af vinterens rottehul og ind i favnen på smagen!

Glædeligt og vådt 2020. Skål!

Annonce

Seneste nyt