0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Masao Yamazaki
Tegning: Masao Yamazaki

Lav desserter, ligesom når du ellers laver mad. Se, hvad du har i køleskabet og frugtkurven, og improviser, mener madskribent og kogebogsforfatter Marie Holm.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den daglige dessert: Hvorfor kun spise dessert til fest?

Marie Holm vil have det søde punktum på bordet hver dag.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg spiser dessert hver eneste dag. Altså, HVER dag, og jeg er derfor tilhænger af desserter, som kan laves hurtigt og gerne af ingredienser, som jeg allerede har i mit køkken. Jeg er nemlig ikke altid lige forberedt, når lækkersulten melder sig.

Jeg gebærder mig på mange måder på samme vis i det søde som i det salte køkken. Jovist, der er da dage, hvor jeg planlægger, at vi skal have russisk rødbedesuppe eller spaghetti med kødboller, men oftest kigger jeg bare i grøntsagsskuffen og på hylderne i køleskabet og ser, hvad der gemmer sig af råvarer, syltevarer og mejeri-produkter. Og så laver jeg noget dejligt ud fra det.

Sådan, tror jeg, mange mennesker laver mad. Men med desserter forholder det sig anderledes. Det er i højere grad noget, folk planlægger og køber ind til, fordi desserter for de flestes vedkommende er noget, som kun kommer på bordet i weekender og ved specielle lejligheder.

Jeg spiser dessert hver dag forstået som noget sødt, der bliver serveret, når aftensmaden er spist og ryddet af. Og det er faktisk det, dessert betyder. Ordet kommer af det franske verbum desservir, som betyder at ’afservere’, altså at tage af bordet.

Der er et enormt spænd i typen af dessertserveringen hjemme hos mig. Et spænd i graden af sværhed og i tid, som jeg bruger på det. Afserveringen kan nogle dage bestå af en god flødebolle, fantastisk chokolade fra Friis-Holm eller en lille kage, som jeg har købt med hjem fra en konditor. Den kan bestå af en rest is fra fryseren, men også af en større sag som en budding, en frugttærte eller en mousse, som jeg har gjort klar og indkøbt til på forhånd. Men mange, mange dage laver jeg dessert af det, vi lige har. Og på den måde opstår nye dejlige opskrifter.

Det kan være rester af kagecreme fra medaljer eller noget frugtkompot fra en fotoopgave, som jeg smækker sammen med makroner fra køkkenskuffen, så det bliver til en trifli. Overskudsmarengs får lidt flødeskum og blodappelsiner og et drys kakaonibs til en slags eton mess, som jeg elsker.

Og så er der de gange, hvor jeg bare kigger i det søde køkkens pendant til grøntsagsskuffen, frugtskålen, og ser, hvad jeg kan parre med ting fra køle- og køkkenskabet. De aftener får vi pandekreationer som arme riddere, pandekager og dutch babies (en stor fluffy pandekagesag), hurtigis af semi freddo-typen og frugtsalat med flødeskum. Eller lynkager som clafoutis, crumble – og så den vidunderlige selvsovsende citronsag, som du får opskriften på under artiklen.

På mit repertoire er selvfølgelig gode grundopskrifter og derudover en åbenhed og en anelse vovemod, som de fleste madmennesker kender til – bare sjældent når det handler om dessert. Så bliver selv erfarne og dygtige madlavere pludselig tilbageholdende og skal have mål og vægt og langtidsplanlægning.

Selvfølgelig er der masser af kemi og af hinanden afhængige ingredienser i det søde køkken, som vi ikke kommer udenom for at få et vidunderligt resultat. Men helt ærligt. Det ændrer altså ikke ved, at man sagtens kan kigge i frugtskålen klokken 19.30 og se, at der ligger to slatne citroner og en indtørret bergamotte. Finde smør, mælk og æg i køleskabet og grave glasset med hvedemel frem fra skabet. Og ca. 35 minutter senere sætte en showstoppende souffléret og selvsovsende citronkage på det afserverede spisebord og råbe: Så er der dessert! Hver dag, hvis det skulle være.

Annonce

Seneste nyt