0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Mølbak: Året uden fest

Der har ikke været meget fest i år. Ikke meget at grine af. Men vi skal lære af 2020 og ikke kun tænke på at få det overstået.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For et par uger siden slog det mig. Jeg har ikke været til nogen rigtig fest i 2020. Mine stiletter står ubrugte hen i skabet. Danseplaylisten ligger død. Jeg blev mindet om det, da jeg skulle finde et billede til illustrationen på siden her. Hver måned finder jeg et (nogenlunde alderssvarende) billede af mig selv, som vores japanske tegner i Tokyo tegner efter.

Jeg fik et stik i hjertet, da jeg fandt mig selv i pailletkjolen. Lykkelig og høj på livet. Sidste gang jeg havde den kjole på, hoppede vi fra 19 til det smukke symmetriske 2020. Det var en af de sjældne nytårsaftener, hvor hele selskabet var i zen. Hvor alle børn havde deres bedste kammerater omkring sig og fandt sammen i en stor børneflok. Hvor der blev skålet, holdt taler og danset til langt ind i den første dag i året. 2020 og det nye årti kunne kun blive noget ganske særligt, tænkte jeg, da jeg vaklede i seng klokken 5.

Det blev det også. Bare ikke på den måde, nogen af os havde forestillet os.

Med god grund er 2020 blevet lagt for had, et år, som de fleste vil krølle sammen som et stykke papir og smide i skraldespanden. Men inden vi gør det, bliver vi nødt til at forstå, hvorfor vi står her.

Coronaen har lammet os, fordi mennesker og dyr har bevæget sig for tæt på hinanden. Fordi vi ikke respekterer naturen, og fordi vi rejser for meget rundt. Det er den grimme bagside af globaliseringen, hvor jagten på turister, billigere varer og tjenester er ved at få vores jord til at kollapse og lige nu gør, at vi alle kæmper med en virus. Hvis 2020 har et budskab, så er det, at vi ikke længere kan leve, som vi gjorde engang.

Derfor handler det ikke kun om, at 2020 og corona skal overstås. Vi skal finde en ny balance i den måde, vi lever, spiser og rejser på, så vi ikke overbelaster naturen – og fremkalder farlige vira. Og så skal vi huske, at lige meget hvor ramt vi er, er vi her endnu. I skrivende stund må vi stadig samles 10 omkring bordet, og det er mere end rigeligt til at have vigtige samtaler og blive høj på det bedste, livet har at byde på: god mad og vin. Derfor hopper vi i dette nummer i madens pailletkjole og skruer op for det dekadante med østers og skaldyr. God fest, hvor lille den end må være.


Annonce

Seneste nyt