0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marie Benzon
Foto: Marie Benzon
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørg brevkassen: Slankekurer, bønnekøkkenet og navigering i det store kødmarked

Den gode julemad sætter sine spor, men er det nødvendigt at piske sig selv med frosne porrer?

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


Kære Trine
Jeg er næsten flov over at skrive til dig i disse kropspositivistiske tider, for jeg ved udmærket, at min lykke ikke afhænger af tallet på vægten. Men hvert år, når jeg sætter endnu et lys i lagkagen, kan jeg også tælle mig frem til endnu en delle. Jeg gør, hvad jeg kan for at motionere og spise sundt. Det går OK i hverdagen, men det stikker ofte af i weekenden, hvor der går chips, vin, brød og hjemmebag i den. Jeg har de seneste ti år afprøvet alverdens kure fra 5-1-fastekure til LCFH, men kører sur i det hver gang og synes, det føles som en straf. Kender du en kur, der dur? Mvh Marianne, 45 år

Allerkjæreste Marianne!
Reb alle sejl, ud i naturen – gerne sammen med børn, elsker og fæ. Afkobl dig selv fra alle de røvsyge kropspositivistiske signaler, som verden fordærver dit sunde sind med. Læs: sluk for skærmene – og alle de kanaler, som forgifter dit smukke jeg. Der findes ingen kur, der dur. Det er pure opspind og billige salgstricks. Du tilhører en af de første generationer i verdenshistorien, som får nok, og aldrig før har mennesker været så stressede, søvnløse og selvbebrejdende som nu. Det går ud over selvforståelsen, og det går ud over vores naturlige sunde fornemmelse for egen krop. Uro i sind er naturlig vækstbund for dårlige spisemønstre og det fremherskende sundhedsparadigme, at moderne mennesker skal være i evig forhandling om, hvorvidt det, vi putter i munden, er sundt eller ej – hvorvidt det kræver straf eller belønning. Det er uvelværets sti, vi betræder, mens vi pisker os selv med frosne porrer. Opgaven er stor, men vi klarer den sammen, ikk’? Ned i gear og mærk efter, hvornår det er, at du skal trøstes med mad. Mærk, hvornår det at bevæge sig opleves som ren glæde og ikke som en straf eller en bodsgang. Giv tid, og tag dine bedste venner og elskede med på rejsen.

Den største gift i denne kurdyrkningstid er, at vi tror, at vi skal gå alene. Det er løgn, kun ganske få kan ændre vaner alene. Meget er vundet ved at lave og spise mad langsomt. Være opmærksom på smagen og glæden ved de bedste råvarer, og tænke i portionsstørrelser, anretninger og ikke mindst i regelmæssighed og selvkærlighed. Et lille tip: Prøv at tænke små portioner af desserter ind, serveret som skøn nydelse i små dryp. Nærværende udgivelse forsøger at inspirere, så du har et magasin og en husholdningslærerinde derude, som ærer dig på den svære og vildt livgivende rejse. Kys det nu, det satans madliv. Det skal være sjåwt, saftigt og fyldt med glæde.

Hej Trine
I skriver en masse om, at man skal spise bæredygtigt og spise kød fra dyr, der har haft et godt liv. Og nu har jeg læst, at det skal være ’regenerativt’. Hvad betyder det, og hvordan pokker har jeg som forbruger nogen som helst chance for at vide, at de få gram oksekød, jeg vælger at belaste klimaet med, er de rigtige gram oksekød? Hvordan navigerer jeg i buzzwords og greenwash fra storindustrien? Tak for hjælpen.
Karin Worre

Hej Karin
Du er borger i det store globale frådende kødmarked. Og hvis du ikke har relationer til landbruget, så kan jeg sørens-safter-suser-mig-om-ørerne godt forstå, at du farer vild i kødlabyrinten. Dags dato er eldoradotid for kødshaming, og der forefindes tusindvis af tænke tanke, som gerne lige giver dig et kødråd for boven.

Kød er en dyr råvare, og der flyttes trillioner af moneter i det store globale kødsystem. Så det er altid værd at være kritisk over for, hvem der er afsender på dagens kødoverskrift. Der er kamp til stregen om verdens sandheder lige nu. Og der er mange, mange penge på spil. Store globale kræfter. Så ja, hold pandelapperne stive, når du vurderer dagens kødtekst. Jeg tror, at det allerbedste svar er det allermest irriterende: Tag meget mere ud på landet! Ud at se på det kød, som du spiser.

Du behøver ingen særlige kvalifikationer for at kunne vurdere, hvad du har lyst til at putte i munden, og hvor det rykker på bæredygtighedsfronten. Svaret ligger helt inde i din marv. Jeg ved, at det sikkert er besværligt, umuligt og træls for dig. Men lige nu er det det bedste værn mod the big kød-buzzing.

Hvis jorden og kødet ikke skal flyve hen over hovederne på os, så er der et behov for, at vi borgere sætter os i tæt forbindelse med producenterne ude på landet. Vi skal have kødkontakten tilbage, for der er der no bullshit og kvaliteten høj. Det murrer og skurrer, og der er virkelig mange tiltag i gang, for at vi kan få en tættere madforbindelse. Jeg nævner i flæng: Jordens Skole, Jordens Hus, Kornets Hus, Andelsgaarde, Økologisk Jordbrugsfond, Fødevarefællesskaber, Fællesgro, Medlemsbaserede Landbrug – og vi skal have meget mere, så du meget nemmere og roligt kan træffe dine kødprioriteter.

Kære Trine
Hjemme i vores lille familie rider vi med på den grønne bølge og nyder at spise mere grønt. Vi har dog en udfordring: bønnerne. De er jo en vigtig del af en proteinrig grøn kost. Men for pokker, vi er kørt sur i hummus og falafler. Hvilke andre retter kunne vi med (smags)fordel gøre til en del af vores køkkenrutiner?
Vh Henrik

Hej Henrik
Hør mine bønner! Jeg er selv gået fra at være bønnehader til bønneelsker. Det skete med et slaw, da jeg som 19-årig flyttede til Italien. Der fik jeg verdens vigtigste lektie udi det, det handler om: 1. de bedste råvarer 2. den bedste tilberedning.

Selv om viljen var der, hvor jeg voksede op, så smagte og føltes bønneudskejelserne i min mors firser helsekøkken mest af mellemkogt pap. Bønner skal minimum hjælpes med fedt, syre og salt.

Sørg for altid at have kogte bønner stående i et patentglas i køleskabet, marineret efter sæsonens krydringshumør. Udblød, kog og smag til – hæld dem eventuelt med kogevandet over i patentglas. Så er der altid lige en håndfuld bønner til madpakken, salaten, suppen, oven på omeletten, oven på madpandekagen med hurtigt stegt kål, lige til at køre i minihakkeren til en dip eller en dressing og ikke mindst som hovedingrediens i ugens plantedelle.

Til marinaden kan du hente inspiration fra hele verden. Alle dressinger og tilsmagninger, som du har i dine hjemlige kogebøger, kan skabe variation i dit bønnekøkken.

Kig på kogebogslitteraturen. Der er kommet et væld af nye titler. Og kig så ud i verdenskøkkenerne. Her driver det af fantastiske bønneretter. Den jiddische shakshuka med skønne kikærter, bolognese med linser, risotto med hvide bønner, de klassiske gryder med linser og tofu, paprika/enebær og så videre-gryder, empanadas med grønne linser, arepas med sorte bønner.

Glem dog aldrig vores egen hofret, gule ærter, som er englelyd i spiserøret, når ærterne er lavet rigtigt, som farmor ville have sagt.

Læs mere:

Annonce

Seneste nyt