Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningTil 3-6 personer
Arbejdstid: 25 min.
Samlet tid: 60 min.
Ingredienser
1 hokkaidogræskar
200 g quinoa
4 dl vand
2 spsk. æbleeddike
50 g smør
1 æggeblomme
en håndfuld estragon
salt og peber
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 230 grader varmluft, og sæt græskarret på en bageplade direkte i ovnen. Lad det bage et sted mellem 30 til 40 minutter afhængig af størrelse. Mærk efter, om græskarret er mørt, ved at stikke i det med en kniv; du er ikke i tvivl, når den er der.
- Imens laver du quinoaen: Hæld quinoa og vand i en gryde med lidt salt, lad det koge op og småsimre i 15-20 minutter, indtil alt vandet er forsvundet. Tag gryden af varmen, tilsæt æbleeddike og smør, og rør det sammen. Herefter tilsættes æggeblommen og groft hakket estragon. Smag til med salt og peber.
- Tag græskarret ud, og læg et snit fra top til bund, vrid siderne fra hinanden, og skrab kernerne ud. Fyld quinoa i græskarret, der hvor kernerne sad før, og server det, mens det endnu er dampende varmt.
Tip: Server din bearnaise i en dekonstrueret version, som sparer dig for krampe i armen og sved på panden over, hvorvidt den skiller. For her skal der ikke piskes.
Klima: Det sydamerikanske quinoafrø dyrkes i Danmark, men ikke i store mængder. Vil du gøre din ret mere klimavenlig, kan du udskifte quinoa med perlebyg.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter