Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein

Mange spiser kun den hvide del af porrerne og kasserer resten, men det er synd, for det grønne smager godt. Lav gerne rigeligt af de bagte porrer, og gem dem i en beholder på køl, så har du nemt tilbehør til aftensmad eller frokost.

Aftensmad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lav den på ingen tid: Helstegt rødspætte med bagte porrer og dressing

Fisk stegt på ben er utrolig velsmagende og kan sagtens gøre det ud for en gæstemiddag. Porrerne og dressingen kan laves i forvejen, så det kun er fisken, du skal stege.

Aftensmad

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Til 4 personer

Arbejdstid: 25 min.

Samlet tid: 55 min.

Ingredienser

Til fisk

4 hele rødspætter
fuldkornshvedemel
havsalt og friskkværnet peber
4 spsk. olivenolie
40 g smør

Til porrer og dressing

4 vinterporrer
1 dl olivenolie
salt og friskkværnet peber
2 usprøjtede appelsiner
1 spsk. sennep
2 spsk. æbleeddike
1 spsk. akaciehonning
1 bundt estragon

Sådan gør du:

  1. Tjek, at rødspætterne er friske. De skal mest af alt dufte af hav og ikke af fisk.
  2. Flå rødspætterne, og rens dem for indvolde og blod, og skyl dem grundigt i koldt vand (eller få din fiske­handler til at gøre det for dig). Vend rødspætterne i mel, og krydr med salt og peber. Stil til side og vent med at stege fiskene, til du har lavet porrer og dressing.
  3. Skær rod og det yderste af toppen af porrerne, flæk det grønne af porrerne på langs og skyl dem godt igennem i koldt vand.
  4. Lad porrer ligge i blød i vand i 30 min., så du er sikker på at få al sand og jord ud af dem.
  5. Afdryp dem herefter grundigt, og læg dem på en bageplade.
  6. Skær skræl af appelsiner, og kom lidt af dem op til porrerne sammen med, salt, friskkværnet peber og lidt olivenolie.
  7. Kom porrerne i ovnen, og bag dem ved 170 grader i 25-30 minutter, til de bliver godt brankede udenpå og helt bløde og møre i midten.
  8. Mens porrerne er i ovnen, steges de skrællede appelsiner på en tør pande til, 6-8 minutter på middel varme, til de får en flot gylden og ’brændt’ overflade, tag herefter appelsinerne af panden. Dette giver appelsinerne ekstra sødme og en røget smag.
  9. Kom appelsinerne op i en blender sammen med sennep, eddike, honning, salt, friskkværner peber og olivenolie, og blend til en tyk og homogen dressing.
  10. Tag porrerne ud af ovnen, og lad dem køle let af, mens du steger fiskene.
  11. Kom olie en varm pande, tilsæt lidt smør, og lad det bruse op. Steg rødspætterne i ca. 3-4 minutter på hver side, til de er flot gyldne på begge sider (du kan sandsynlig­vis kun have en enkelt spætte på panden ad gangen, medmindre du har en meget stor pande, så det kan være en god idé at have to pander i gang).
  12. Træk porrerne fra hinanden i lange strimler på langs med et par gafler, og anret dem på ovenpå de stegte rødspætter, kom dressing ud over, og drys med plukket estragon.
  13. Server med godt brød eller kogte kartofler.

Læs mere:

Annonce

Seneste nyt