0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Masao Yamazaki
Tegning: Masao Yamazaki
Opskrifter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er man koldskålselsker, vil man blive lykkelig for den: Her er flødedesserten, der aldrig går af mode

Panna cotta, den italienske søde flødedessert, er desserternes svar på Chanels den lille sorte: nem at variere og kan styles til enhver begivenhed.

Opskrifter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En af de allerførste desserter, jeg lærte at lave, efter, at jeg var flyttet hjemmefra, var panna cotta. Små flødecremer med masser af vanilje og citronskal og stivet med præcis så meget husblas, så de stadig var dejligt dirrende og levende at få i munden. Jeg husker ikke at have fået dem serveret i Italien, men jeg vidste med det samme, jeg læste om dem, at de ville være noget for mig. Jeg havde fået Camilla Plums kogebog ’Sødt’, da den udkom første gang i 2004, og i den skriver hun: »Panna cotta må være verdens nemmeste dessert, der samtidig ser ud af noget. Det er frygtelig nemt og ret elegant på en hjemlig måde. Alle elsker det. I løbet af få år, har det bredt sig fra Italien til resten af verden«.

Det var i 1960’erne, at betegnelsen panna cotta begyndte at optræde i italienske kogebøger – piemonteserne hævder dog, at de har lavet noget lignende noget længere. Og op i 90’erne bredte den italienske flødedessert sig blandt andet til USA og til Nordeuropa, hvor den blev rasende populær både på restauranter og i private hjem. Denne elskelige dessert, denne søde madmode fra Italien, måtte jeg da også være med på!

Panna cotta, der som bekendt og ligeud ad landevejen betyder ’kogt fløde’, gjorde altså der i start-00’erne sin entré i mit køkken. Hvor alt, hvad der dirrer, er velkommen. Og i mange år var det Camilla Plums gode opskrift, jeg brugte. Den er på ren piskefløde og i sin grundform parfumeret med vanilje og citron: dejlig, ren og flødegod. Og mættende helt ind i det inderste af knoglerne. Over årene er jeg gået mere og mere over til min egen kærnemælksversion, som især om sommeren er så rar at få på bordet efter en middag. Den er lige så nem som andre panna cottaer, og så har den kærnemælkens milde friskhed. Er man koldskålselsker, vil man blive lykkelig for den!

Selv om jeg anerkender, at der findes andre velsmagende versioner – googler du ’panna cotta’, dukker der tusinder af opskrifter op, men det er altid og for evigt den enkle panna cotta med fløde, kærnemælk, citron og klassisk vanilje, jeg foretrækker. I al sin enkle, mælkehvide fornemhed. Gerne serveret om sommeren med alle sæsonens gode danske bær. Nøgne og friske, som haven har skabt dem, eller måske vendt med en smule sukkerknas og lidt rosenvand. Eller kogt til kompot. Senere på sommeren er bagte stenfrugter fantastiske til.

Og skal panna cottaen opgraderes en lillebitte smule, måske fra hverdagsdessert til weekenddessert, kan jeg godt lide at lave et lille fint gelélag på toppen. Bare lige ½ centimeters konsistensbrydning og kærnemælksklædelig parfume såsom hyldeblomst, rabarber, stikkelsbær eller hindbær, det er meget, meget dejligt. Hører du til blandt dem, der altid har sæsonens hjemmelavede saft på lager, er det nemt at lave og variere det gode gelélag, og ellers brug en købesaft af god kvalitet, og juster eventuelt smagen med lidt frisk citronsaft. 1 blad husblas per deciliter væske er hovedreglen for dessertgeleer.

Åh ja, du evigtgode panna cotta. Desserternes svar på den lille sorte fra Chanel med uendelige styling-muligheder eller habitten, der altid sidder som den skal. Du går aldrig af mode i mit køkken.

Få digital adgang til hele Politiken MAD

Lige nu giver vi dig digital adgang til hele Politiken MAD

Gå til tilmelding

Annonce

Seneste nyt