Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningTil 6-8 personer
Arbejdstid: 30 min.
Samlet tid: 1 t. 30 min.
Ingredienser
Til kagen:
200 gram usaltet smør, blødt (eller 170 gram olivenolie af god kvalitet)
200 g rørsukker
200 g blendede mandler eller mandelmel
100 g polenta
1,5 tsk. bagepulver
3 æg, store og helst økologiske
2 yuzufrugter, revet skal heraf
30 ml yuzusaft
Til glasuren:
50 ml yuzujuice
100 gram flormelis
Til sabayonnecremen:
4 æggeblommer
70 gram rørsukker
65 ml sake (eller en dessertvin, eksempelvis sauterne)
Til servering:
1 kakifrugt eller blodappelsin
- Tænd ovnen på 180 grader (160 grader, hvis varmluft).
- Find en rund springform på 23 centimeter i diameter, og for den med bagepapir. Pisk smør (eller olie) og sukker, til det er let og luftigt, med en håndmikser eller på en røremaskine.
- Miks alle de tørre ingredienser til kagen sammen i en anden skål. Og skift mellem at piske 1 udslået æg og de tørre ingredienser ned i skålen til smør- og sukkermassen på medium hastighed, indtil kagedejen er jævn. Tilføj yuzusaft og -skal.
- Bag kagen i ovnen i 55-60 minutter, til den er gennembagt. Dæk den med stanniol efter 40 minutter, så den ikke bliver formørk på toppen. Lav imens siruppen ved at opvarme flormelis og yuzujuice. Afkøl.
- Nu til sabayonnecremen: Pisk de 4 æggeblommer, sukker og sake i en mellemstor skål, som kan tåle varme. Sæt skålen over et simrende vandbad. Pas på, at der ikke kommer vand i æggemassen. Pisk i cirka 5 minutter, til du har en tyk og luftig creme. Fjern fra varmen, og lad den køle ned. Pisk gerne i den et par gange, mens den afkøler, så du sikrer dig, at den ikke skiller. Skær din kakifrugt i skiver.
- Når kagen er bagt, prikkes den med en gaffel eller strikkepind omkring 20 steder fordelt på overfladen, og sirup fordeles udover toppen. Lad den afkøle helt, før du skærer den ud.
- Skær kagen ud i 8 stykker, og server med en skive kakifrugt og en klat sabayonnecreme.
Mette Mølbak har testet:
Den her kage er virkelig nem, og den bliver kun bedre efter et par dage, når siruppen er trængt helt ind i kagen. Velsmagende, super saftig og stadig med struktur fra polentaen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter