0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Chris Tonnesen/freelance
Foto: Chris Tonnesen/freelance
Salater
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Supernem og velsmagende aftensmad: Kyllingesalat med valnøddedressing, æble og bladselleri

Det er den cremede valnøddedressing, der er stjernen her – brug den også i andre salater.

Salater
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

4 personer

Fyld

500-600 g kylling (gerne en kold rest stegt eller kogt; ellers 4 ferske kyllingebryster)
havsalt
friskkværnet peber
evt. olivenolie til
6 stilke bladselleri
3 sprøde æbler, gerne gråsten eller ingridmarie
2 hoveder hjertesalat eller 1 hoved spidskål/½ hoved rødkål
1 håndfuld valnøddekerner

Valnøddedressing

18-20 halve valnøddekerner
½ dl æbleeddike
lidt fintrevet hvidløg (ca. 1 lille fed)
1 tsk. sukker
lidt havsalt
lidt friskkværnet peber
1 dl god olivenolie

Sådan gør du:

Dette er sådan en salat, jeg laver, når jeg har kylling tilovers fra dagen før. Men hvis du ikke har det, så steg 4 kyllingebrystfileter sådan her:

  1. Varm en pande godt op ved høj varme, og smid en klat smør og lidt olie på. Når det er brunet, så læg kyllingebrysterne på, og steg dem i ca. 2 minutter, vend dem, og giv den anden side 2 minutter. Krydr med salt og peber, skru ned for varmen og find et stort låg, der dækker stegepanden. Læg låg på, og lad kyllingebrysterne stege stille i 10 minutter. Vend dem så om, træk panden af blusset, og lad dem hvile der i 10 minutter. Køl kyllingekødet af.
  2. Skyl bladselleristilkene, og snit dem halvfint – tag gerne toppen med også.
  3. Befri æblerne for kernehus, og skær æblerne i mundrette stykker.
  4. Skyl salaten, og slyng den tør i en slynge. Bræk den i grove stykker. Bruger du kål, så snit den lidt groft. Kom bladselleri, æbler og salat/spidskål i en stor skål, og tilsæt hele valnøddekerner. Skær den kolde kylling i passende stykker, og kom også dem i skålen.Smæk alle ingredienser til dressingen i et (stav-) blenderglas, og blend dem til en cremet dressing. Smag til med salt, sukker og syre, og vend dressingen med salaten.
  5. Server straks, gerne med ristet brød og smør.

Tip: Hvis du lader valnøddekernerne til salatfyldet trække i en stor skål vand natten over, kommer de nærmest til at smage som friske valnødder. Når nødderne har suget lidt af vandet, kan du med lidt fingersnilde pille skindet af dem, så de bliver nøgne og fine.

Annonce

Seneste nyt