Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ditte Ingemann
Foto: Ditte Ingemann
Salater
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som i Mellemøsten: Linsesalat med braiserede grøntsager og sprød halloumi

En dejlig mættende salat, der sagtens kan udgøre et helt måltid suppleret med brød og evt. hummus.

Salater
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Til 4 personer

Arbejdstid: 15 min.

Samlet tid: 30 min.

Ingredienser

2 dl tørrede grønne linser
1 fennikel
1 aubergine
250 g cherrytomater
2 pastinakker
0,5 dl ekstra jomfruolivenolie
skal og saft af 1 citron
4 fed hvidløg
1 håndfuld frisk oregano
2 tsk. chiliflager
salt og peber
250 g halloumi (eller grillost)
75 g valnøddekerner

Sådan gør du:

  1. Kog linserne efter anvisningen på pakken, og lad dem køle en smule af.
  2. Hak eller riv de fire fed hvidløg. Skær fenniklen ud i tynde skiver og auberginen i mindre tern. Halvér tomaterne. Skræl pastinakkerne, og skær dem ud i små tern.
  3. Svits grøntsagerne i olivenolie på en pande i ca. 3-4 minutter, og tilsæt herefter citronskal og -saft, hvidløg, oregano, chili, salt og peber. Rør godt rundt, skru ned for varmen, og læg låg på.
  4. Lad grøntsagerne braisere i ca. 10-15 minutter. Rist imens valnøddekernerne på en tør varm pande, til de får lidt farve – husk at holde øje med dem. Skær halloumi ud i tynde skiver, og steg dem på en varm pande, eventuelt i en smule olie, indtil de er gyldne på begge sider
  5. Vend de kogte linser med de braiserede grøntsager, og hak valnødderne groft, og drys dem over salaten inden servering sammen med stegt halloumi.

Tip: Salaten kan serveres som en måltidssalat, eventuelt suppleret med brød og en dip, f.eks. hummus, eller den kan serveres til f.eks. fjerkræ.

Læs mere:

Annonce

Seneste nyt