0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Chris Tonnesen
Foto: Chris Tonnesen
Sødt & bagværk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overdådig efterårsdessert: Nøgen valnøddelagkage med kaffe og cognac

Bag gerne bundene to dage i forvejen, da de ellers kan være svære at flække. Læg kagen sammen dagen før servering.

Sødt & bagværk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

10-12 personer

Ingredienser

Bunde (3 stk.)

125 g valnøddekerner

250 g sukker

1 stang vanilje

6 æg

225 g hvedemel

2 tsk. bagepulver

Karamelliserede valnødder

200 g hvidt sukker

150 g valnøddekerner

Flødefyld

8 dl piskefløde

1 stang vanilje

¼ tsk. havsalt

de karamelliserede valnødder

2 spsk. friskbrygget espresso eller stærk kaffe

Dryppelse til bunde

6 spsk. cognac

3-6 spsk. friskbrygget espresso eller stærk kaffe

Glasur

100 g mørk chokolade

15 g smør

Pynt

valnøddekerner eller lidt karamelliserede valnødder

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180° varmluft.
  2. Kom valnøddekernerne i foodprocessor sammen med ca. halvdelen af sukkeret, og blend til nøddemel.
  3. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med lidt af det resterende sukker med den flade side af en kniv, så kornene skilles ad. Pisk de hele æg med det hjemmelavede vaniljesukker og det resterende sukker til en tyk og cremet æggesnaps. Bland hvedemel og bagepulver sammen, og rør det i valnøddemelet. Vend forsigtigt melblandingen i æggesnapsen.
  4. Beklæd en springform på 24 cm i diameter med bagepapir, og smør den med smør. Hæld dejen i den smurte form, og bag den i den varme ovn i 30 minutter – tjek med en kødnål midt i kagen, om den er gennembagt. Hvis ikke, så giv den 5 minutter mere. Lad formen køle af på en bagerist, inden du befrier kagen. Lad gerne kagen stå til dagen efter.
  5. Karamelliserede valnødder: Beklæd en bageplade med bagepapir. Bræk valnøddekernerne fra hinanden i grove stykker. Smelt sukkeret til gylden karamel i en tykbundet gryde. Tilsæt de hakkede valnødder, og vend dem hurtigt rundt i karamellen. Hæld valnøddekaramelmassen over på bagepladen, og bred den lidt ud (vip evt. en smule af valnøddekaramellen ud til siden, så du får et sammenhængende stykke, du kan gemme til pynt). Lad den køle af og blive sprød.
  6. Hak valnøddekaramellen ret fint med en savtakket kniv.
  7. Flødefyld: Pisk fløden stiv sammen med vaniljekornene og saltet. Rør kaffe og finthakket valnøddekaramel i skummet.
  8. Samling: Flæk valnøddekagen i tre bunde. Brug en brødkniv, og begynd nedefra.
  9. Find den (rene) springform frem, du bagte bunde i, fjern springformens bund, og sæt den lukkede springform-ring på det serveringsfad, du vil servere kagen på. Beklæd springformens sider med et stykke kageplaststrimmel, der rager 5-10 cm op over formens kant – jeg plejer faktisk bare at klippe et helt almindeligt plastikchartek fra skrivebordet i strimler, men det er nok ikke helt autoriseret af fødevaremyndighederne. Læg den nederste bund i formen.
  10. Dryp med 2 spsk. cognac og 2 spsk. espresso/kaffe. Bred halvdelen af flødefyldet ud på bunden, læg en lagkagebund over, og tryk ned, så den hæfter til fyldet. Dryp igen med 2 spsk. cognac og 2 spsk. espresso, og fordel så den anden halvdel fyld på bunden, bred ud, og placer den sidste bund ovenpå. Tryk igen ned, så den hæfter. Dryp så med 2 spsk. cognac og 2 spsk. espresso/kaffe. Dæk form og kage med film, og lad kagen trække i køleskabet i minimum 6 timer eller til dagen efter.
  11. Glasur og pynt: Hak chokoladen, og lad den smelt sammen med smørret i en lille tykbundet gryde over svag varme. Tag glasuren af blusset.Tag lagkagen ud af køleskabet, og befri den forsigtigt for først form og så kageplast – det sidste trækker du af hele vejen rundt i en forsigtig, men bestemt bevægelse. Hæld glasur oven på kagen, og lad lidt dryppe ned ad siderne, hvis du synes, det er pænt. Pynt med det sammenhængende stykke valnøddekaramel eller halve valnøddekerner.
  12. Server lagkagen ved stuetemperatur – naturligvis med god kaffe til.

Annonce

Seneste nyt