Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Masao Yamazaki
Tegning: Masao Yamazaki
Sødt & bagværk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brug den i et hav af skønne desserter: Marie Holm kræver svesken tilbage på disken

Svesker er for mange lig med alderdom og forstoppelse, men ifølge Marie Holm fortjener svesken en genoplivning i det søde køkken.

Sødt & bagværk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For et par år siden læste jeg en artikel i The New York Times, som handlede om de store vanskeligheder, den californiske sveske befandt sig i. Amerikanerne var simpelthen holdt op med at spise svesker, og ifølge artiklen skyldtes det hovedsagelig, at folk forbandt svesker med alderdom og fordøjelsesproblemer.

Derfor havde de californiske sveskeavlere i begyndelsen af 00’erne forsøgt at rebrande svesken ved at ændre navn fra The California Prune Board til The California Dried Plum Board. At ændre navn fra det gastronomiske ’sveske’ til det faktuelle ’tørret blomme’ var åbenbart det, der skulle til.

Selv gennemførte jeg sammen med Politiken en lille voxpopundersøgelse, hvor jeg bevæbnet med et fadfuld af de fineste franske Agen-svesker testede tesen, at folk under 30 år ikke anede, hvad en sveske var. Sørgeligt nok fik jeg ret. Af de 28 unge (i alderen 15-28), vi tilfældigt stoppede og bød en sveske, vidste kun 2, hvad det var, de puttede i munden.

Med kampskriftet (og hashtagget) ’Svesken tilbage på disken!’ prøvede jeg at få folk til igen at spise de tørrede blommer,som jeg selv elsker så højt, fordi de med deres særegne, dybe og frugtige smag, der på én gang dækker blomme, chokolade, karamel og frugtig kaffe, er uovertrufne i det søde køkken. Og så har jeg ikke engang nævnt konsistensen, der er let læderagtig udenpå og blød og nærmest saftig indeni.

Den kamp fortsætter jeg. Og især her efter jul, hvor ’fellow sveskeafficionados’ har gode rester liggende fra ande- og gåsestegen, æbleskiverne, de marcipanpumpede svesker, den romdruknede engelske frugtkage m.m.

Så nu skal der trylles! Profiteroles med sveskekompot og fransk konditorcreme er magiske. Gammeldags kathrineblommekage, som min farmor serverede den – lun og med koldt flødeskum – er noget af det dejligste på en kold vintereftermiddag. Svesketrifli eller svesketærte med orangeblomstvand og armagnac, som jeg lavede den til min og min elskede afdøde ven, Morten Lindbergs, fælles kogebog ’Croque Monsieur – bordets franske glæder & andre kostmæssige unødvendigheder’.

Ingen blå Medova-breve

Og så er der de brændte svesker, som er sådan en dejlig vinterdessert. Brændte, fordi den te- og citrusparfumerede lage, de nedsænkes i, begynder med en karamel, ligesom man kender det fra brændte figner. Efter den behandling bliver sveskerne fede og sirupsglinsende og naturligvis ekstra aromatiske. Og så serverer jeg dem med en is lavet på udtræk af earl grey-teblade, som giver isen den bergamottesmag, der kendetegner earl grey. Det siger næsten sig selv, at man skal vælge sine teblade med omhu til desserten. Her dur blå Medova-breve ikke; køb løse teblade fra en god teproducent.

Desserten er af den slags, du fint kan servere for januargæster. Og så er det op til dig, om du vil præsentere den som brændte tørrede blommer eller svesker med earl grey-is.

Annonce

Seneste nyt