Sødt, klistret og helt perfekt: Velkommen til banan-karamel-sæsonen

Marts er en svær måned. Vi gider jo ikke at spise citrusfrugter og svesker hele tiden. Muligvis kunne jeg personligt godt køre med sådan en dessertdiæt længe, men jeg tænker, at du, kære læser, også har lyst til andre søde sager end dem, der ligger ligefor i denne tid. I de senere år har jeg taget bananer til mig som andet og mere end madpakkefrugt og banankageingrediens, og lige præcis nu, hvor foråret er mere af navn end af gavn, synes jeg, at det giver mening at bruge lidt af den frugt, vi får fra varmere himmelstrøg. Og når man tænker i bæredygtighed, så er bananen faktisk en af de importerede råvarer, der sætter et relativt lille klimaaftryk, fordi de grønne og gule klaser ikke flyves, men sejles hertil (se også side 50). De første bananbåde kom i øvrigt først til Danmark i 1952 fra det, der dengang hed Belgisk Congo (i dag Den Demokratiske Republik Congo).

Fordi bananen er et relativt nyt bekendtskab, har vi ingen opskrifter fra bedstemors tid at trække på. Vi har førnævnte banankage, den klassiske bananasplit og måske lige sommerens grillede flækkert med sprut og farin. Men så er det jo godt, vi kan skele til USA, hvor bananbudding, banantrifli og banana cream pie er klassikere på linje med vores bondepige med slør. Amerikanerne begyndte nemlig allerede at importere bananer i 1880’erne.

Engelsk-californisk mash-up

Og så er der den berømte banoffee pie, bestående af den uimodståeligt vulgære kombination af frisk banan, karamel, mørdejs- eller kiksebund toppet med flødeskum og eventuelt hakket chokolade. Faktisk er det en nyere engelsk opfindelse, som amerikanerne i den grad har taget til sig. Det var en restaurant i East Sussex, The Hungry Monk, der i 1971 satte tærten på menuen. Man brugte en californisk opskrift på toffee pie og besluttede, at der skulle frisk frugt ovenpå for at få et friskere udtryk. Da det hverken fungerede med æbler eller mandariner, fandt nogen på at prøve med banan. Og her små 50 år efter er banan og karamel et så sammentømret gastronomisk makkerpar, at deres kærlighedsbarn, det sammensatte ord banoffee, er at finde i alletiders sprogreferenceværk, Oxford English Dictionary. Derfor burde jeg vel have kaldt min martsdessert for ’banoffeevafler med rom’ … I hvert fald er der både bananer og karamel i den. Og dertil kakaovafler, en vidunderlig mascarponecreme med rom samt kakaonibs, som er små stykker ristet kakaobønne, der ud over den fine letfermenterede kakaosmag giver et blødt knas, som jeg sætter stor pris på.

Og nu begyndte jeg min dessertklamamse med at tale om sæsonlighed, og er der noget, der er dejligt på denne her årstid, så er det at spise lune desserter. Det er for koldt til frosne desserter og for varmt til hede ditto, men en lun vaffel toppet med lige så lune bananer i karamel og spruttet mascarponecreme, der lige så stille smelter ud over værket, er det helt rigtige. Måske faktisk det eneste rigtige, du kan gøre for dig selv, mens du venter på alt det forårsfriske. Her i banan-karamel-sæsonen.

• Kopiér link