0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MAD #6

Tag på rejse ved din egen køkkenø


KÆRE LÆSER. Velkommen til apriludgaven af Politiken MAD. Da vi lavede denne udgave af MAD vidste vi ikke, at vi ville være lænket til vores hjem (og komfur), og at det meste af verden ville være i undtagelsestilstand på grund af corona. Heldigvis nåede vi at kigge ud i verden, inden det hele lukkede ned, og derfor kan vi i det her nummer af MAD præsentere dig for en bid af Mellemøsten.

I SIG SELV er det groft at bruge betegnelsen mellemøstligt køkken, for der er tale om en hel region, geografisk spændt ud over mange lande og med mange forskellige madkulturer. Alligevel har vi valgt at gøre det i denne udgave af MAD, hvor vi har dedikeret en del af siderne til det mellemøstlige køkken.

Vi vil gerne have dig til at åbne øjne og mund mod en region, der har så utrolig meget at byde på madmæssigt, men som er ukendt for mange af os. Det skyldes selvfølgelig også, at det er et område, der ofte bliver associeret med krige og konflikter. Men i jagten på velsmagende grøn mad er det et køkken, som det er værd at invitere indenfor i. For det er her – uden for det vestlige kødbælte – at saftspændte krydderier, cremede pastaer, saltede citroner og blødbagte grøntsager smelter sammen til vidunderlig mad.

DERFOR FÅR DU i denne udgave af MAD en bid af Mellemøsten. Vi har blandt andet været på besøg hos kok Sami Tamimi, der kommer fra Jerusalem, og som er bedst kendt som den britiske stjernekok Ottolenghis højrehånd. Vi lærer også at lave falafler og tager med kokken Umut Sakarya tilbage til barndommens tyrkiske køkken. Vi lærer også at lave falafler af folkene bag det Arabiske Madhus på Nørrebro, som har vundet det uofficielle VM for falafler og så besøger vi tyrkiske Umut Sakarya, der laver linsesuppe og squashdeller. Du behøver nemlig ikke at rejse væk fra din egen køkkenø for at smage en ny verden.